2.1 Forsynings- og indvindingsstruktur

2.1.1 Målsætninger

  • Kommunens vandforsyning skal baseres på en robust struktur, der sikrer rent drikkevand
  • Vandindvindingen skal ske decentralt for at sikre forsyningssikkerhed og naturtilstand
  • Der skal skabes rammer for et styrket samarbejde mellem vandværkerne, både administrativt og teknisk
  • Der skal ikke anvendes mere vand end højst nødvendigt

2.1.2 Retningslinjer

  • Norddjurs Kommune vil understøtte vandværkerne i deres arbejde for rent drikkevand. Dette samarbejde skal både ske på individuelle tilsyn og gennem fora som Norddjurs Vandråd.
  • Norddjurs Kommune vil fremme tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem vandværkerne, både indenfor kommunen og på tværs af kommunegrænsen
  • Indvinding til drikkevand skal i videst muligt omfang ske fra områder med særlige drikkevandsinteresser.
  • Grundvandsressourcen skal udnyttes sådan, at påvirkning af vandkvalitet, vådområder og recipienter begrænses.
  • Indvindingstilladelser gives efter konkret og individuel vurdering af behov for vand
  • Der skal løbende arbejdes for at reducere vandspild, herunder at sikre, at vandværkernes ledningsnet er i bedst mulig tilstand.

2.1.3 Redegørelse

Vandforsyningsstrukturen i Norddjurs Kommune fordeler sig som vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1 - Vandforsyningen i kommunen er fordelt på anlægstyper (2022):

Anlægstype

Antal

Almene vandværker - produktion1

37 (*Inkl. Sostrup Vandværk)

Almene vandværker – distribution2

6

Enkeltindvindere3

763

Ikke almene vandværker4

18

Institutioner, hoteller, camping og lign5

6

Markvandingsanlæg6

192

Gartnerier og planteskoler7

13

Idrætsanlæg8

5

Øvrige anlæg9

14

1Almene vandværker - produktion er defineret som kildeplads med selvstændig indvindingstilladelse (V02)

2Almene vandværker – distribution er defineret som værker der har selvstændigt forsyningsnet, men som ikke selv har produktionsanlæg 

3Enkeltindvindere (1 – 2 tilsluttede) er ejendomme med egen vandforsyning. Omfatter ejendomme med kommerciel og/eller offentlig aktivitet. (V95)

4Ikke almene vandværker omfatter ejendomme der modtager vand fra et fællesanlæg med op til 9 tilsluttede (V03)

5Institutioner, hoteller, camping og lign. (V70 + V90)

6Markvandingsanlæg (V40)

7Gartnerier og planteskoler (V50 + V51)

8Idrætsanlæg (V41)

9Øvrige anlæg er industri, husdyrfarme, grusgrave og lignende (V85 + V80 + V83 + V84)

Størrelsesmæssig fordeling af de almene produktionsvandværker fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2 - Størrelsesmæssig fordeling af de almene produktionsvandværker

kategori

Størrelse1

Antal

vandværker

Summeret tilladt årlig indvindingsmængde

Summeret årligt gns. vandforbrug i perioden 2018 - 2022

< 10 m3/dag

4

10.000 m3

8.305 m3

< 100 m3/dag

20

516.000 m3

386.086 m3

< 1.000 m3/dag

8

1.255.000 m3

773.801 m3

<10.000 m3/dag

4 (Ekskl. Sostrup)

3.400.000 m3

2.095.736 m2

1 Kategori størrelse refererer til den type kontrolprogram vandværkerne har modtaget afgørelse om baseret på deres daglige indvinding af grundvand.

2 Sostrup Vandværk startede først indvinding i juni 2022. Tallet er derfor endnu ikke retvisende for et gennemsnitligt forbrug. Det forventes, at det gennemsnitlige forbrug vil stige i planperioden.

Figur 2.1 - Fordeling af vandværkerne efter størrelse. Fordeling af udpumpede vandmængder efter vandværkernes størrelse. 

  • De fire største vandværker i ovenstående tabel 2.2 er Vandsam A/S, samt Vandcenter Djurs’ værker i Vejlby, Dolmer og Havdal. Sostrup Vandværk er ikke talt med, da vandværket først begyndte at indvinde vand fra sommeren 2022 og ovenstående data strækker sig fra perioden 2018 - 2022. Data fra Sostrup Vandværk i 2022 er derfor ikke retvisende. 

Liste over vandværkerne, deres indvindingstilladelse og samlet indvinding fremgår af bilag 1.

Størrelsesmæssig fordeling af de almene distributionsvandværker fremgår af tabel 2.3.

Tabel 2.3 - Størrelsesmæssig fordeling af de 6 almene distributionsvandværker:

Størrelse1

Antal

Samlet import i 2019

< 10 m3/dag

2

4.241 m3

< 100 m3/dag

1

13.817 m3

< 1.000 m3/dag

2

87.358 m3

<10.000 m3/dag

1

447.597 m3

1 En oversigt over distributionsvandværkerne og deres import fremgår af bilag 2.

Vandforsyning
Vandforsyning af drikkevand i Norddjurs Kommune skal baseres på decentrale kildepladser. En decentral indvinding vil reducere påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, hvorved indvirkningen på natur- og vådområder mindskes. Ligeledes vil en decentral vandforsyningsstruktur øge forsyningssikkerheden i kommunen, idet en eventuel forurening af grundvandsmagasin eller vandforsyning derved kan begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere.

Det forventes at BNBO, indsatsplaner og en grundvandsressource under pres giver store udfordringer i fremtiden for de mindre vandværker, som kan betyde, at nogle bliver nedlagt eller bliver distributionsvandværker.

En af måderne den decentrale struktur kan opretholdes, er ved øget teknisk og administrativt samarbejde mellem vandværkerne. Ved øget samarbejde kan der sikres en mere rationel drift af de små og mellemstore vandværker. I fremtiden må det forventes, at der sættes fokus på samarbejde på tværs af kommunegrænsen.

Vandcenter Djurs er den største producent af vand i den østlige del af kommunen. Vandsam A/S er den største producent af vand i den vestlige del af kommunen. Distributionsvandværker, bl.a. AquaDjurs A/S, aftager vand fra Vandsam. Derudover er der en række af de mellemstore vandværker i midten af kommunen, bl.a. vandværkerne i Trustrup-Lyngby, Glesborg, Ørum Djurs og Fjellerup Strands, som vurderes robuste indenfor planperioden.

Tilsammen udgør vandværkerne i kommunen en spredt indvindingsstruktur og dermed er den decentrale tankegang opretholdt.

Klimaudfordringer
I de kommende år vil der sandsynligvis blive stadig større udfordringer, hvor perioder med tørke bliver afløst af perioder med meget nedbør, ofte i så store mængder at nedbøren ikke kan nedsive til grundvandet men i stedet afstrømmer som overfladevand. Derudover oplever kommunen en stigende efterspørgsel på grundvand til markvanding, hvilket i stigende grad presser visse vandløbsoplande. Det er derfor af afgørende betydning, at grundvandsressourcen udnyttes fornuftigt. Dette kan blandt andet løses på følgende måder:

  • Tilladelserne skal ved fornyelser holdes på et acceptabelt niveau, hvor indvindingsmængderne som udgangspunkt tildeles 750 m3/ha til almindelige afgrøder og 1.000 m3//ha til special afgrøder. Det aktuelle behov tillægges som udgangspunkt 20 % med mindre særlige grunde godtgør en større indvindingsmængde.
  • Det tilstræbes, at nye kildepladser placeres i skov- eller naturområder eller områder, hvor der ikke markvandes i stor udstrækning.
  • Vandværkerne skal have fokus på at reducere vandspild, herunder ved at sikre et tæt ledningsnet.
  • Samarbejde mellem vandværkerne, både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser.
  • En vandressourceplan skal sikre, at de enkelte magasiner ikke overudnyttes. Samtidig skal en vandressourceplan sikre, at naturtilstanden for sårbare naturområder ikke påvirkes af øget vandindvinding, og at der er vand nok til drikkevand, inden der gives tilladelse til anden indvinding, herunder markvanding.
  • Det enkelte vandværk skal sikre, at oversvømmelser og tørke ikke udgør en risiko for forsyningssikkerheden.