2.4 Drikkevandssikkerhed

 2.4.1 Målsætninger

  • Alle borgere skal have adgang til rent drikkevand.
  • Vandforsyningen skal levere den bedst mulige vandkvalitet.
  • Forsyningen skal baseres på grundvand, der kun skal gennemgå simpel vandbehandling. Dette gælder også enkeltindvindere
  • Anlæg og ledningsnet skal indrettes, dimensioneres og drives, så der ikke opstår vandkvalitetsproblemer.
  • Vandværker der indvinder bynært, skal løbende overveje nye kildepladser placeret udenfor byzone i OSD.

2.4.2 Retningslinjer

  • Alle vandværker skal udarbejde procedurer for at sikre forbrugerne drikkevand af en tilfredsstillende høj kvalitet.
  • Alle vandværker skal have beredskabsplaner, hvor følsomme forbrugere og forureningsrisici er kortlagt.
  • Norddjurs Kommune skal gennem dialog og tilsyn med vandværkerne hjælpe med at fremme drikkevandssikkerheden.
  • I tilfælde af drikkevandsforurening skal Norddjurs Kommune hjælpe vandværkerne med at kortlægge og beskrive årsager hertil.
  • Kontrolprogrammer for tilsyn med drikkevandskvalitet skal tilrettelægges med fokus på bedst mulig drikkevandsikkerhed.
  • Ved ledningsarbejder, arbejde med vandbehandlingsanlæg eller rentvandsbeholder skal der afsluttes med en vandprøve til kontrol af bakteriologi for at sikre, at der ikke er sket kontaminering af systemet.

2.4.3 Redegørelse
Vandværkerne betragtes som levnedsmiddelsproducenter. Vandværkernes forsyningsstruktur, tekniske tilstand og forsyningsevne skal derfor leve op til de krav, der stilles til en moderne levnedsmiddelsvirksomhed. Derved sikres det, at vandkvaliteten som minimum lever op til lovens krav.

Overvågning af drikkevandskvalitet og tilsyn med vandværkerne sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger. Både overvågning og tilsyn bliver løbende revideret afhængigt af vandværkernes tilstand. Det er væsentligt, at vandværkerne udarbejder og følger driftsprocedurer for at sikre en vedvarende vandkvalitet.

Kontrolprogrammerne skal indrettes sådan, at man får bedst mulig drikkevandssikkerhed. Regelmæssig gennemgang af rentvandsbeholdere minimum hvert 5. år er desuden inkluderet i vandværkernes kontrolprogram.  

Vandværker, der leverer mere end 17.000 m3/år er forpligtet til at udarbejde kvalitetsprocedurer i form af et ledelsessystem. Et ledelsessystem er et styringsværktøj, som beskriver og dokumenterer arbejdsgange for driftspersonalet på vandforsyningsanlægget. Det skal sikres, at ledelsessystemet er ajourførte og operationelle. Vandværker der leverer mindre end 17.000 m3/år bør også udarbejde procedurer for drift og vedligehold.

Hvis der sker overskridelser af vandkvalitetskravene, har Norddjurs Kommune i henhold til loven en forpligtelse til at afdække årsagen til problemerne og sikre sig at de bliver løst. Det sker i dialog og samarbejde med vandværkerne og Styrelsen for Patientsikkerhed. For at højne sikkerheden for forbrugerne er det væsentligt, at vandværkerne har ajourførte og operationelle beredskabsplaner.

Der er generelt en god drikkevandskvalitet i kommunen. Der er alligevel konstateret pesticider i et antal boringer, jf. tabel 2.7, og ved enkelte boringer skal man være opmærksom på andre kemiske problemstillinger.

Ved overskridelser af kemiske parametre skyldes det som regel problemer med iltning eller filtrering. Bakteriologiske overskridelser skyldes oftest problemer med rentvandsbeholderen.

Det må forventes, at stigende og mere ekstrem nedbør kan give anledning til et øget antal bakteriologiske forureninger, især for de vandværker, der har nedgravede rentvandsbeholdere.

Tabel 2.7 - Udsatte kildepladser og vandkvalitet i boringer ved seneste kontrol med fokus på miljøfremmede stoffer og bynær placering.   

Vandværk Boringer (DGU nr.) Bynær placering Vandtype Vand - nitrat sårbarhed Magasinets sårbarhed Fund af miljøfremmede stoffer
Dolmer, VCD 71.135 Nej B Sårbar Sårbar 2020 - DPC
Dolmer, VCD 71.136 Nej B Sårbar Sårbar 2020 - DPC, MDPC, DMS
Dolmer, VCD 71.137 Nej A Sårbar Sårbar 2020 - DPC
Dolmer, VCD 71.261 Nej B Sårbar Sårbar 2019 - DPC
Dolmer, VCD 71.268 Nej A Sårbar Sårbar 2020 - DMS, DPC
Havdal, VCD 71.294 Nej B Sårbar Sårbar 2023 - TFA
Havdal, VCD 71.295 Nej A Sårbar Sårbar 2023 - DPC, DMS, BAM, R471811, LM54
Havdal, VCD 71.296 Nej B Sårbar Sårbar 2023 - DPC
Havdal, VCD 71.335 Nej B Sårbar Sårbar 2023 - DPC
Vejlby, VCD 71.393 Nej A Sårbar Sårbar 2022 - DPC
Vejlby, VCD 71.394 Nej B Sårbar Sårbar 2020 - DPC, MDPC, BAM
Vejlby, VCD 71.443 Nej A Sårbar Sårbar 2020 - DPC, BAM
Vejlby, VCD 71.448 Nej B Sårbar Sårbar 2021 - DPC
Bønnerup  61.20 Ja C Sårbar Sårbar  
Bønnerup 61.150 Ja C Sårbar Sårbar  
Bønnerup Strands 61.12 Ja C Ikke Sårbar Ikke Sårbar  
Bønnerup Strands 61.25 Ja C Ikke Sårbar Ikke Sårbar  
Bønnerup Strands 61.42 Ja C Ikke Sårbar Ikke Sårbar  
Fannerup 71.56 Ja A Sårbar Sårbar 2023 - DPC, R471811
Gjerrild 61.51 Ja C Sårbar Sårbar 2021 - Bentazon, DMS, BAM
Homå 71.964 Ja C Sårbar Ikke sårbar  
Skovgårde 60.36 Ja C Ikke Sårbar Ikke Sårbar  
Skovgårde 60.37 Ja C Ikke Sårbar Ikke Sårbar  
Stokkebro 61.10 Ja C Ikke Sårbar Sårbar  
Trustrup, TLV 81.46 Ja C  Sårbar Usikker  
Trustrup, TLV 81.58 Ja C  Sårbar Ikke sårbar  
Lyngby, TLV 71.339 Nej B  Sårbar Ikke Sårbar  
Lyngby, TLV 71.766 Nej B  Sårbar Sårbar 2020 -DMS
Tårup 70.396 Ja C  Sårbar Sårbar  
Ørsted 59.189 Ja C  Sårbar Sårbar  
Ørsted 59.259 Ja C  Sårbar Sårbar  
Ørum Djurs, Jordemodervej 70.206 Ja C  Sårbar Sårbar  
Ørum Djurs, Jordemodervej 70.368 Nej C  Sårbar Sårbar 2021 - TFA
Ålsrode 81.305 Ja D Ikke Sårbar Sårbar  
Ålsrode 81.306 Ja D Ikke Sårbar Sårbar  

Det fremgår af de enkelte vandværkers plandatablade, hvis vandværkerne med udsatte kildepladser eller boringer skal foretage sig tiltag med hensyn til sikring af drikkevandskvaliteten i fremtiden.

En oversigt over de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter, deres anvendelse m.m. findes i bilag 8.

Som udgangspunkt skal udfordringen med pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer løses ved at finde nye kildepladser. Nye kildepladser skal fortrinsvis placeres i landzone indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Alternativt kan en løsning på udfordringen være et samarbejde om forsyning fra nabovandværket.  

Ejendomme med egen vandforsyning
Der har siden 2017 ikke været lovhjemmel til at kræve regelmæssig kontrol for ejendomme med egen vandforsyning, der ikke har kommerciel- og/eller offentlig aktivitet. Norddjurs Kommune kan i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed stille krav til ejendomme med egen vandforsyning, hvor der er konstateret sundhedsskadelige forhold. Kan problemet ikke umiddelbart løses ved simpel vandbehandling kan der forventes krav om tilslutning til almen vandforsyning af den del af ejendommen, hvor vandet skal være af drikkevandskvalitet.

Ejendomme udenfor de almene vandværkers forsyningsområder med sundhedsskadelige forhold, der ikke umiddelbart kan løses ved simpel vandbehandling, skal finde en individuel løsning. Ejendomme kan spørge omkringliggende almene vandværker om mulig tilslutning. Vandværkerne er ikke forpligtiget til at forsyne udenfor deres forsyningsområde. Ejendomme skal i stedet finde en ny boringsplacering eller tilslutte sig en naboejendoms vandforsyning.

Der er lovhjemmel til at føre kontrol med en række anlæg som har kommerciel- og/eller offentlig aktivitet og/eller forsyner flere ejendomme. Der stilles krav om kontrolprogram til disse vandforsyningsanlæg. Hvis der bliver konstateret overskridelse i kvalitetskravene og problemet ikke umiddelbart kan løses ved simpel vandbehandling, kan der forventes krav om tilslutning til almen vandforsyning af den del af ejendommen, hvor vandet skal være af drikkevandskvalitet.

Norddjurs Kommune vil som udgangspunkt ikke tillade videregående vandbehandling, heriblandt nitratfiltre og kulfiltre, da de kan give anledning til andre kvalitetsmæssige problemer.

En opgørelse over antallet af enkeltanlæg fremgår af tabel 2.1 i kapitel 2.1 Forsynings- og indvindingsstruktur.