Bilag 1 viser produktionsvandværkernes indvindingstilladelse, senest indvundne vandmængde, indvindingsreserve og udløb af indvindingstilladelse. Det fremgår af tabellen, at nogle af indvindingstilladelserne udløber i planperioden.
Indvindingsreserven er et udtryk for, hvor stor en del af indvindingstilladelsen et vandværk udnytter. Praksis er, at indvindingsreserven skal være på 25 %, afhængig af den planlagte udvikling i vandværkets forsyningsområde. 13 vandværker har en indvindingsreserve under 20 %. Det skal vurderes, om nogle af vandværkerne skal have øget deres tilladelse i planperioden, hvis vandværkerne har et stigende vandbehov jf. prognosen i plandel 4.