Prioritering af den forventede forvaltningsindsats

Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturytper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinier:

1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter
2. Sikring af de små naturarealer
3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede
4. Indsats for truede naturtyper og arter

De fire sigtelinier lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.

I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrunden for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats.

Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus tidligt i planperioden:

Lysåbne naturtyper

Naturtyper og arter prioriteret højt:
Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Det drejer sig om strandenge, rigkær, grå/grønklit, klithede, klitlavning, enebærklit, tørt overdrev på kalkholdigt sand, kalkoverdrev, surt overdrev og tidsvis våd eng. Indsatsen kan bestå i bl.a. rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi m.m.

Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose, der huser nuværende eller potentielle foruragerings- og ynglearealer for arter på udpegningsgrundlaget søges sikret.

Arealer med forekomst af mygblomst søges sikret og udvidet. Der kan her være tale om at sikre en hensigtsmæssig pleje af den nuværende forekomst og udvidelse af arealet med rigkær for at fremme spredning af arten.

Der vil være særlig fokus på at lave en indsats på arealer, hvor man samtidigt løfter indsatsen for særligt sårbare arter (f.eks. prioriteres strandenge med almindelig ryle først).

Naturtyper og arter prioriteret lavt:
Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse III, IV og V og ugunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. Udover de allerede angivne naturtyper drejer det sig også om naturtypen enekrat. Her prioriteres naturarealer med højt artsindeks højere end naturarealer med god struktur. Der kan her være tale om rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi samt sikring af arealer.

Skovnaturtyper

Sikring af større sammenhængende arealer med ikke-fredskovspligtige skovnaturtyper - særligt arealer i skovtilstandsklasse I og II. Det drejer sig om bøg på mor, bøg på muld, egeblandskov, stilkege-krat, skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov.

Sikring af arealer uden skovdrift: Sikring af skovnaturarealer, som længe har været uden eller med begrænset hugst og anden skovdrift. Arealerne søges eventuelt udlagt til urørt skov.

Ny natur

I forbindelse med udvidelser af naturtyperne vil indsatsen følge ovenstående prioritering. Heraf følger, at udvidelser primært vil søges gennemført i sammenhæng med eller i umiddelbar nærhed af naturarealer med tilstandsklasse I eller II eller naturyper der samtidig er levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. Derudover vil udvidelserne søges gennemført, hvor de samtidig bidrager til at sammenkæde eksisterende naturarealer.

Arter

Havlampret og flodlampret: Indsatsen for disse arter forventes løftet via vandplanerne, idet indsats mod spærringer samt sikring af vandløbsskvalitet og fysiske forhold i vandløb m.v. sker her. Lampretter kan dog have visse yderligere krav til levesteder m.v. i forhold til fiskearter, hvilket kan betyde, at der skal ske en ekstra indsats for disse arter. Staten vil i den næste planperiode via Novana overvågningsprogrammet foretage en kortlægning af havlampret, bæklampret og flodlampret. Idet denne kortlægning forventelig ikke vil have en høj geografisk præcision, vil Brønderslev Kommune forespørge lokale lystfiskerforeninger omkring relevante vandløbssystemer med henblik på identificering af eksisterende levesteder. Denne viden kan bruges i forhold til evt. behov for særlig indsats for disse arter i nuværende og kommende vandplaner og i den løbende vandløbsadministration ved f.eks. at nyetablere og forbedre gydepladser.

Norddjurs Kommune planlægger forsøg med etablering af mindre områder med ålegræs ved udplantning af stiklinger eller såning af frø. Formålet er at indsamle erfaringer med etablering og danne frøbank for at fremme naturlig genetablering i takt med, at vandkvaliteten forbedres via implementering af vandplanen.

Forstyrrelsestruede fuglearter: Identificering af behov for evt. udlæg af forstyrrelsesfrie områder for visse fuglearter udføres af staten.

Myndighederne vil vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser.

Kommunal forvaltningsindsats på egne arealer

Kommunerne vil i planperioden arbejde for, at kommunale arealer i området overgår til en drift, der optimeres i forhold til Natura 2000-planen. Dette kan f.eks. ske ved at afstå fra at gøde, sprøjte og omlægge arealer, sikre optimal hydrologi og gennem sikring af en for naturtyperne iøvrigt optimal pleje.