Prognose for vandforbruget
Status for det nuværende forbrug
Nedenstående figur 4.1 viser indvindingen for almene vandværker i perioden 2007 til 2022.
Figur 4.1 - Indvinding for almene vandværker 2007-2022.
Som det ses, har der ikke været nogen nævneværdig ændring i vandforbruget gennem perioden. Dette er i modstrid med forventningerne i Vandforsyningsplan 2011 – 2017, hvor der var forudsagt et forventet vandbehov i 2017 på 4.237.490 m3 årligt, især på grund af forventet vandforbrug til industrien i Grenaa samt i mindre grad befolkningstilvækst.
Prognose for fremtidigt forbrug
I en vandforsyningsplan skal man udarbejde en prognose for det fremtidige forsyningsbehov i planperioden. Prognosen er udarbejdet for hvert forsyningsområde med udgangspunkt i befolkningstilvækst, fritidshuse, udvikling i industri og håndværk, udvikling i landbrug samt strukturændringer i vandforsyningerne. Det skal understreges, at der er tale om bedst mulige skøn.
Befolkningsudvikling
Norddjurs Kommune forventer et fald i befolkningstallet på 1,6 % frem til 2026. Udviklingen er ulige fordelt over aldersgrupperne. Det forventes, at faldet er størst blandt de yngre befolkningsgrupper, hvorimod der forventes en stigning i gruppen 65+, hvilket betyder, at befolkningen gennemsnitligt set bliver ældre. Den negative udvikling forventes at fortsætte frem til 2031[1]. Da befolkningen bliver ældre, forventes en mindre husstandsstørrelse, så den udvikling der eventuelt må være i boligbyggeriet udlignes af den mindre husstandsstørrelse[2]. Udviklingen er dog ikke ensartet fordelt over kommunen, fordelt i skoledistrikter ser det således ud:
- Anholt: -2%
- Auning: 4,5%
- Søren Kanne Børneby: -2,5%
- Børneby Nord: -2,6%
- Børneby Midt: -2,0%
Det forventes, at det nuværende vandforbrug holdes på samme niveau i planperioden i forhold til befolkningsudviklingen i Norddjurs Kommune.
Nye bolig- og erhvervsarealer
Nye udviklingsområder fremgår af Norddjurs Kommunes Kommuneplan 2021. Her ses det, at udviklingen fortrinsvis skal fokuseres i de tre bybånd, Vest (Ørsted, Allingåbro og Auning), Midt (Bønnerup Strand, Glesborg og Ørum og Øst (Grenaa og Trustrup-Lyngby). I den næste kommuneplan forventes det, at bybånd øst deles, sådan at Trustrup, Lyngby, Ålsø og Ålsrode bliver et nyt bybånd syd.
Bybåndene udelukker ikke vækst og udvikling i andre områder af kommunen, men der forventes primært vækst i Grenaa- og Auningområdet, både med nye boliger og ny industri.
Væksten i antallet af boligenheder vil blive modsvaret af, at befolkningen ældes. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil derfor falde, så væksten i boligenheder betyder ikke i sig selv et øget befolkningstal, jf. ovenstående afsnit om befolkningsprognose. Se bilag 6.
Der forventes ikke nævneværdig vækst i sommerhusområderne.
Nye erhvervsvirksomheder vil ligeledes som hovedregel ikke være medregnet i prognosegrundlaget. Der forventes især erhvervsudvikling med vandforbrugende industri i Grenaa, og denne udvikling kan rummes i Vandcenter Djurs gældende indvindingstilladelser.
Landbrugsejendomme
Det er ikke muligt at forudsige, om landbrugsejendomme, der endnu ikke er tilsluttet vandværk vil blive tilsluttet i planperioden, men det forventes ikke, med mindre særlige forhold gør sig gældende. De nye retningslinjer for procesvand, gør det muligt for landejendomme at bibeholde procesvand der ikke kræver drikkevandskvalitet, selvom resten af ejendommen tilsluttes vandværk.
I bilag 4 er det ud for hvert vandværk anført hvor mange ikke tilsluttede landbrugsejendomme der er i deres forsyningsområde. Da antallet af dyreenheder løbende kan ændres, er listen ikke udtømmende. Ligeledes er det ikke muligt at lave et skøn over det gennemsnitlige vandforbrug på disse ejendomme. Listen omfatter de ejendomme, hvor det ud fra dyreholdet i november 2022 blev vurderet, at der ville være et vandforbrug på mere end 1000 m3 årligt. Skønnet er fastsat ud fra nedenstående nøgletal, tabel 4.1:
[1] Prognosen er vedlagt som bilag 6
[2] Notat vedr. boligbyggeprogram vedlagt som bilag 7
Tabel 4.1 - Skøn over gennemsnitligt vandforbrug for ejendomme med dyrehold med forbrug på >1000 m3 årligt – tallene er fra SEGES
|
Drikkevand |
Malkevand/køling |
Vask |
|
|
|
Liter/dag |
Liter/dag |
Liter/dag |
Dyr pr. DE |
Liter pr. DE pr. dag |
Smågrise |
3 |
|
0,5 |
208 |
728 |
Slagtesvin 45-100 kg |
8 |
|
1 |
39 |
351 |
Søer |
25 |
|
1 |
4,4 |
114 |
Kalve 0-6 mdr |
10 |
|
0,5 |
3,7 |
39 |
Kalve 6 mdr - slagtning |
35 |
|
0,5 |
2,1 |
75 |
Malkekøer |
120 |
25 |
1 |
0,75 |
110 |
Ammekvæg |
50 |
|
0,5 |
1,5 |
75 |
Samtidig er der i bilag 4 ud for hvert vandværk anført, hvor mange ejendomme med et vandforbrug på mere end 1000 m3 årligt, der i forvejen forsynes fra alment vandværk. Især mindre vandværker hvor en relativt stor andel af indvindingen anvendes til landbrug, skal tage højde for eventuelle strukturelle ændringer.
Ejendommen med egen vandforsyning
Der er forsat cirka 750 ejendomme i kommunen der har egen vandforsyning. Der er ikke længere krav om regelmæssig kontrol med vandkvaliteten til disse ejendomme med mindre særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan for eksempel være naboforsyning, kommercielle aktiviteter, udlejning og lignende. Ejendommen indenfor vandværkernes forsyningsområder har fortsat krav om tilslutning på rimelige vilkår og indgår dermed i prognosen i tabel 4.2, 4.3 og 4.4.
Disse ejendomme har sjældent vandmåler. Deres vandforbrug fastsættes til 170 m3 pr. år for almindelige husstande og 70 m3 pr. år for sommerhuse, hvilket svarer til den vandmængde for hvilken der skal afregnes spildevand. Dermed er der taget højde for, at de fleste utilsluttede ejendomme ligger i landzone med mulighed for eksempel at have et mindre dyrehold. Vandforbruget i danske husholdninger tilsluttet vandværk er i gennemsnit 105 l. pr. person pr. døgn, hvilket svarer til 82 m3 pr. år pr. husstand med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,1. Husstandsstørrelsen er lidt mindre i Norddjurs Kommune på grund af aldersfordelingen, hvor vi har flere ældre end landsgennemsnittet.
Strukturelle ændringer
De stadig øgede økonomiske og administrative krav til vandværkerne gør, at især mindre vandværker overvejer muligheden for enten at blive distributionsvandværk eller blive sammenlagt med et andet vandværk. De primære vandværker kan forvente at skulle levere til flere distributionsvandværker. De primære vandværker kan også forvente at flere mindre vandværker ønsker, at lægges sammen. I det omfang, der er tilkendegivet aktuelle tanker om sammenlægninger eller distribution, er det indarbejdet i prognosen.
Beregningsforudsætninger
I nedenstående tabeller er vandværkerne opdelt i tre kategorier.
- vandværker, hvor der forventes uændret indvinding i planperioden
- vandværker, hvor der er potentiale for stigning i indvindingen i planperioden
- vandværker, hvor der forventes en stigning i indvindingen i planperioden
Forudsætninger for opdelingen fremgår af de enkelte vandværkers plandatablade samt bilag 1, hvor det ses, at ingen af vandværkerne er udfordret på størrelsen af deres indvindingstilladelse. Det betyder også, at eventuel vækst kan rummes indenfor de gældende indvindingstilladelser. I 2022 indvandt de almene vandværker 3.215.838 m3, og de havde sammenlagt tilladelse til at indvinde 5.181.000 m3, så forvaltningen af vandværkerne er ikke til hinder for vækst i Norddjurs Kommune.
Der er i tabellen ikke taget højde for eventuelle sammenlægninger mellem vandværker. Enkelte værker forventer sammenlægning i planperioden.
Tabel 4.2 - Vandværker, hvor der forventes uændret indvinding i planperioden
Vandværk |
Ikke tilsluttede husstande |
Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000 og andre virksomheder |
Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyggede |
Albøge |
0 |
0 |
Ingen |
Allelev |
5 |
0 |
Ingen |
Anholt, VCD |
0 |
0 |
Ingen |
Bønnerup Strands |
19 |
0 |
Ingen |
Gjesing |
23 |
0 |
Ingen |
Glatved |
5 |
0 |
7D2 – affaldsbehandling |
Hegedal |
1 |
0 |
Ingen |
Selkær Mølle |
6 |
0 |
Ingen |
Skovgårde |
6 |
0 |
Ingen |
Stenvad |
48 |
0 |
Ingen |
Tårup |
0 |
0 |
Ingen |
Voer |
0 |
0 |
Ingen |
Tabel 4.3 - Vandværker, hvor der er potentiale for stigning i indvinding i planperioden
Vandværk |
Ikke tilsluttede husstande |
Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000 og andre virksomheder |
Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyggede |
Albertinelund Camping |
1 |
0 |
08-1-F. Ferie og kongrescenter med mulighed for 240 sengepladser |
Bønnerup |
9 |
2 |
08-2-S. 264 sommerhuse 12-1-J. 4 jordbrugsparceller 02-3-B enfamiliehuse |
Fannerup |
4 |
1 |
Ingen |
Fausing |
12 |
3 |
Ingen |
Fjellerup By |
10 |
3 |
Ingen |
Fjellerup Strands |
1 |
0 |
07-5-S og 07-6-S, op til 246 sommerhuse |
Gjerrild Nordstrands |
32 |
1 |
10-2-S, 98 sommerhuse |
Gjerrild |
6 |
1 |
06-3-B, op til 29 boliger |
Glesborg |
71 |
6 |
Ingen |
Homå |
6 |
1 |
Ingen |
Ramten |
6 |
1 |
Ingen |
Stokkebro |
8 |
2 |
Ingen |
Trustrup-Lyngby |
43 |
4 |
5B3, 5B4-2, 5B6 og 5B7, mere eller mindre udnyttede boligområder. 5E2 og 5 E4, uudnyttede erhvervsområder |
Ørsted |
9 |
1 |
617, 618 og 621, mere eller mindre uudnyttede erhvervsområder |
Ørum Djurs |
96 |
15 |
04-1-B og 04-5-B, mere eller mindre uudnyttede boligområder 04-1-O, erhvervsområde |
Ålsrode |
5 |
0 |
|
Tabel 4.4 - Vandværker, hvor der er forventes en stigning i indvinding i planperioden
Vandværk1 |
Ikke tilsluttede husstande |
Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000 |
Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyggede |
Vandcenter Djurs: |
122 |
21 |
Diverse erhvervsområder nord for Grenaa. Erhvervsområde ved Hessel og Rugvænget. 2B11, 2B13, 4B12 og 4B13. Mere eller mindre uudnyttede boligområder Thorsø-Voldby 03-1-B, 21 parcelhuse |
Vandsam: Distributionsvandværker: |
Ca. 200 |
10 |
1E.1, 1E.3, 1E.4, 1E.5, 1E6, 1E.7, 1E.9, Erhvervsområder ved Auning. 111, 1137, erhvervsområder ved Allingåbro. 406, 410, 412, erhvervsområder ved Nørager. 506, 507, 508, 513, 516, erhvervsområder ved Vivild. |