Overalt i Danmark er landskaberne blevet præget af istidens virke. Dale blev udhulet af gletsjerisens erosion, isstrømme bar bjergmateriale med sig, og sandede sletter opstod af smeltevandet, som strømmede væk.
Istiden har på Djursland efterladt et meget varieret, smukt og oplevelsesrigt landskab. Grundet isens vandring er det en af de få landsdele i Danmark, der byder på næsten alle landskabstyper.
I Norddjurs finder man både store og flade landskaber som for eksempel de inddæmmede fjordenge på den hævede havbund ved Randers Fjord eller den forblæste strandvoldsslette "Ørkenen" på Anholt og mere kuperede landskaber som for eksempel de stejle skråninger i Ørum vandløbsdal og Kolindsund.
Kystlandskaberne består af såvel erosions- og udligningskyster som marine forlande med langstrakte strandenge. Helt specielle er kystklinterne ved Sangstrup, Karlby og Gjerrild, hvor fastlandet ender brat i hvide, lodrette kridtvægge. Endelig præger tolv smukke godser landskabet med kulturhistoriske elementer.
I Norddjurs er det dermed landskabets oprindelse, der i høj grad præger og styrer vores arealanvendelse, og det har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvorfor vores fysiske omgivelser ser ud, som de gør.
Bevaringsværdige landskaber i kommuneplanen
Kommunalbestyrelsen finder det vigtigt, at der i forbindelse med både den fysiske planlægning og kommunens administration i øvrigt værnes om de landskabelige værdier. Dette indebærer blandt andet, at der ved placering og udformning af eksempelvis store tekniske anlæg, byudvikling og skovtilplantning i de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier og i kystnærhedszonen skal tages særligt hensyn til de landskabelige værdier.
Landskabskaraktermetoden
De landskabelige værdier er kortlagt ved landskabskaraktermetoden, hvilket er den analysemetode, staten opfordrer landets kommuner til at benytte ved beskrivelsen af landskabets vigtigste karaktergivende indhold.
Grundet de mange landskabstyper er kommunens areal blevet inddelt i 30 beskrevne landskabskarakterområder, hvis individuelle udstrækning og grænser er afledt af landskabstype kombineret med landskabsanvendelse.
Særlige udsigter
De særlige udsigter knytter sig især til kystlandskaberne og de markante ådalslandskaber. Derudover findes der enkelte steder i det øvrige landskab særlige udsigter, der enten er karakteriseret ved for eksempel et stort udsyn over landområder eller et stemningsfyldt udsyn over en ådal.
De særlige udsigter kan være sårbare over for ændringer, der forhindrer udsynet, som for eksempel skovrejsning, byggeri eller tekniske anlæg, der vil virke forstyrrende for udsigten.
Det øvrige landskab
Landskaber, der ikke er udpeget som bevaringsværdige landskaber, kan stadig rumme landskabselementer, oplevelsesrige strækninger, markante udsigter m.m. Disse elementer findes beskrevet i landskabskarakterkortlægningen og kan findes i kortet over landskabskarakterområder.