Kommuneplanen udarbejdes i medfør af planloven og kan i planperioden ændres ved kommuneplantillæg.
Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen. Det betyder, at den lokalplankompetence og forpligtelse til at virke for kommuneplanens gennemførelse, som kommunalbestyrelsen har efter planloven, træder i kraft, samtidig med at kommunalbestyrelsen har vedtaget Kommuneplan 2025 endeligt.
Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Der er ikke krav om forudgående tilladelse til aktiviteter, der er i strid med kommuneplanen, og der kan heller ikke stilles vilkår med hjemmel i kommuneplanen. Der kan ikke dispenseres fra kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse
Bestemmelser i planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse, hvis ønskerne er i strid med bestemmelser i kommuneplanen.
Kommunen kan inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen (planlovens § 12, stk. 2).
Kommunen kan i både byzone og sommerhusområder modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentlige formål, omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan, eller hvis der er tale om nedrivning af bebyggelse eller udstykning (planlovens § 12, stk. 3).
Kommunen kan desuden nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et sådant forbud kan højst nedlægges for en periode på indtil et år. Inden for periodens udløb skal der offentliggøres et forslag til lokalplan, som regulerer forholdet (planlovens § 14).