Allerede nu påvirker klimaforandringerne både borgere og kommuner direkte. Voldsomme skybrud, stigende grundvandsspejl og talrige oversvømmelser sætter både borgere og de danske kommuner under stort pres. Der er akut behov for, at vi får sat skub i den nødvendige og rigtige klimatilpasning, så vi kan forebygge personlige og samfundsmæssige tab.
Ansvaret for klimatilpasning er klart. Den enkelte lodsejer skal sikre sin grund og værdier, ansvaret er entydigt placeret hos lodsejeren, men ofte skal løsningen findes i fællesskab med andre. Det gælder uanset om lodsejeren er privatperson eller offentlig myndighed. Denne kommuneplan og efterfølgende strategisk adaptive projekter og kommunen kan derfor ikke holdes ansvarlig for privates økonomiske tab som følge af klimatiske forårsagede oversvømmelser.
I dag og i fremtiden vil vi opleve oversvømmelser fra:
- Stigende terrænnært grundvand
- Kraftig regn og skybrud
- Kapacitetsproblemer i vores kloaksystemer ved kraftig regn
- Øget afstrømning og oversvømmelser langs vandløb
- Stormflod
- Stigende havvandsspejl
- Forsumpning af lavbundsområder
Lovgivningen for at regulere og imødekomme fremtidige oversvømmelser er i dag mangelfulde, hvilket skaber nødvendighed for helhedsplanlægning og partnerskabsprojekter.
Vi skal løse problemerne sammen og implementerer værn, som skaber en multifunktionel anvendelse gennem nye byrum, nye grønne områder, anderledes arealanvendelse og kreative fornyelser.
Det er ikke alt vi kan skabe uden at give afkald på vores kendte rammer – vi skal derfor være klar til at omstille os, planlægge i adaptive strategier, hvor der er mulighed for udbygning af vores værn – etapeplanlægge og omstille os i takt med behov og nødvendighed.
Vi har en beredskabsmæssig rolle for at understøtte Beredskabets akut indsats, samt udarbejde lokale beredskabsplaner og indsatser i samarbejde med lokale aktører. Derfor vil kommunen igangsætte et arbejde med udarbejdelse af lokale beredskabsplaner i den kommende planperiode.
Klimatilpasning i kommuneplanen skal være i overensstemmelse med Risikostyringsplanen for Randers Fjord, som udarbejdes med udgangspunkt i EU’s oversvømmelsesdirektiv, og derfor planteknisk har forrang for kommuneplanen, som ikke må planlægge imod Risikostyringsplanen.
Hovedmålet med den fremtidige planlægning for forebyggelse mod oversvømmelse, er at der skal laves lokale vandhåndteringsplaner for områder og deres interaktion med naboarealer med opmærksomhed på hele vandoplande.
Mål
Det er kommunalbestyrelsens mål at:
- Arbejde for fælles løsninger på fælles udfordringer med fokus på samspillet mellem byerne og det åbne land gennem strategisk adaptiv planlægning og projekter i stærke partnerskaber
- Partnerskaber med borgere, erhverv, forsyningsselskaber og nabokommuner, så vi i fællesskab kan gøre en indsats for at håndtere de klimarelaterede udfordringer på nye og nyttige måder.
- Samtænke udfordringen med at klimatilpasse Norddjurs Kommune med udviklingsperspektiver for erhvervslivet, øget bosætning og det gode liv i kommunen.
- Få mest muligt ud af de investeringer, der i den kommende år skal foretages indenfor klimatilpasning
Retningslinjer
- Alt planlægning skal vurderes i forhold til de nyeste kortlægninger og risikobillede, som Norddjurs Kommune aktuelt har.
- Som udgangspunkt må der ikke planlægges for ny bebyggelse eller ændret anvendelse i områder, der er oversvømmelsestruede med mindre der etableres afværgeforanstaltninger.
- Ny bebyggelse med nærhed til havet, hvor området er i risiko for påvirkning fra stormflod eller permanent havvandsstigning, skal bebyggelsen sikres på en sådan måde, at der ikke sker skader ved permanent havvandsstigning eller stormflod. Bebyggelse skal som udgangspunkt beskyttes til minimum kote 3 for stormflod og kote 2 for permanent havvandsstigning.
- I planlægning for nye områder eller ændret anvendelse, skal der udarbejdes en helhedsplan for al vandhåndtering. Helhedsplanen skal sætte fokus på alle oversvømmelseskilder inklusive terrænært grundvand, overfladevand, havvand og vandløb, samt vurdere effekterne på strømningsveje. I helhedsplanen skal der indarbejdes alle enkelte procedurer for vandhåndtering og håndteres for eventuelle koblede hændelser, sådan risici og mulige afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige og målrettet situationsbilledet.
- Regnvand fra hverdagsregn bør som udgangspunkt kunne nedsives lokalt, mens kraftig regn skal kunne håndteres i bassiner eller afledning til recipient, naturlige forhold skal så vidt muligt bibeholdes. Der skal derfor i forbindelse med lokalplanlægning ske en undersøgelse af hvorledes regnvand håndteres og hvorledes systemet fungere i forbindelse med kraftige skybrud.
- Afværgeforanstaltninger i forhold til regnvand, havvand osv skal som udgangspunkt etableres med et rekreativt og naturligt miljø for at skabe multifunktionelle løsninger.
- Erosion af kysten er en naturlig udvikling, hvor naturens kræfter som hovedregel bør have frit spil. Kystsikring kan dog etableres i henhold til kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelser.
Redegørelse
I retningslinjerne er der især lagt vægt på de følgende oversvømmelseskilder: terrænnært grundvand, overfladevand, vandløb og havvand. Disse oversvømmelseskilder bliver redegjort for her. Derudover har Norddjurs Kommune en lang kystlinje, hvor erosion er en naturlig proces.
Grundvand
Når det regner i fremtiden vil vi opleve mere vand på terræn, dette er både en direkte konsekvens af den øget nedbør, men med øget nedbør fyldes vores terrænnære grundvandsmagasiner samtidig. Vi vil derfor i fremtiden oftere opleve vand på jordoverfladen ikke kun ved regn, men lige så meget efterfølgende, da jordens terrænnære grundvandsspejl kommer op til overfladen. Jorden bliver vandmættet, hvilket både påvirker vores anvendelse af jorden samt vores muligheder for at nedsive regnvand lokalt. Derfor vil der i de kommende år komme et øget fokus på terrænnært grundvand og dets konsekvenser på vores samfund.
Norddjurs Kommune vælger i denne planperiode at arbejde for at udbygge kendskabet og vidensgrundlaget for terrænnært grundvand, da kortlægningen af terrænnært grundvand er nyt i Danmark og der gennem denne planperiode forventes at blive udført evaluering på kortlægningen af terrænnært grundvand. Derfor vil der også ske konkrete vurderinger af grundvandet ved konkrete projekter og indsatser i planperioden.
I planperioden vil forvaltningen undersøge, vurdere og evaluerer på anvendelsen af nye og mere dynamiske screeningsværktøjer og analyseredskaber. Planperioden vil derfor fungere som læring af udviklingen af terrænnært grundvand.
Terrænnært grundvand er vurderet som kritisk kote indtil 1,5 meters dybde under jordoverfladen. Denne afgrænsning er valgt med udgangspunkt i soklens funderingskoten på nybyggeri uden kælder. Der er hertil funderingskoten lagt et mindre overhead for at sikre robusthed i arbejdet med terrænnært grundvand.
Ved etablering af nye kritiske installationer, bl.a. transformerstationer, pumpestationer og andet kritisk infrastruktur, vil der altid ske en faglig lokal vurdering.
Overfladevand
Grundet klimaforandringerne vil vi i fremtiden opleve mere regn og mere intensiv regnperioder og skybrud. Vi har allerede oplevet sæsoner med meget kraftig regn i en længere periode, som satte sit præg på vores landskaber og skabte en del oversvømmelser. Disse hændelser skal vi i fremtiden lære at håndtere sådan at vandets negative indvirkning minimeres mest muligt.
Vurderinger af oversvømmelsesrisikoen baseres på baggrund af den nuværende viden om terrænforhold, og de lavninger samt naturlige strømningsveje for overfladevand, der finde i landskabet.
Strømningsveje og lavninger vises ud fra terræn, da kortlægningen blev lavet. Derfor kan strømningsveje ændres som følge af byggeri, terrænændringer og andet infrastruktur. Ved projekter vil strømningsveje blive håndteret, sådan at ændringer i strømningsveje ikke indvirker negativt på omkringliggende arealer. Strømningsveje kan påvirkes af aktiviteter på jordoverfladen, små ting som placering af et legehus eller en mindre jordvold for læ omkring et bålsted. Derfor skal strømningsveje håndteres og ledes på planlagte skybrudsveje, sådan mulige utilsigtede skader minimeres.
Vandløb
Oversvømmelser i vores vandløb opleves primært som følge af vores øget nedbør i fremtiden. Vandløbene i Norddjurs følger forskrifterne for vedligeholdelse og vandtransport iflg. Vandløbsregulativerne – det betyder dog ikke, at vi aldrig kommer til at opleve oversvømmelser langs vandløbene. Vandløbene vil i fremtiden ikke kunne nå at borttransportere regnvandet ved kraftig nedbør, hvorfor vandløbene vil gå over sine bredder i perioder. Vi kan også opleve at vores broer og andre anlæg på tværs af vandløb eller overgange mellem åbne vandløb til rørlagte vandløb vil være punkter, hvor vandet opstuver og oversvømmer ved at vandløbet går over sine bredder. Det er en naturlig proces, som vi må finde løsninger på og kunne tåle i perioder i fremtidens klima. Vandløb løber alle ud i havet, som også kan påvirke oversvømmelser i vandløbene, da vandet ikke kan ”komme ud” i havet, hvis havvandsspejlet er højt. Vi kender disse udfordringer, men løsningerne skal findes sammen med lodsejere og lokale aktører, da løsningerne ikke er øget grødeskæring, udgravning af vandløb eller øget pumpning – det afhjælper ikke problemet.
Det skal bemærkes, at vandløbskortlægningen er begrænset til 4 vandløb i kommunen: Grenåen, Alling Å, Brøndstrup Å og Hevring Å.
Havvand
Havvand og vores kyster danner ramme om mange rekreative interesser i Norddjurs Kommune, som med sin lange kystlinje har en tæt forbindelse til havet og kysten. Oversvømmelser med havvand har to tempi: 1. akut oversvømmelse ved stormfloder og 2. permanent oversvømmelse, som følge af permanente havvandsstigninger.
Vi arbejder i dag arbejder med en anbefalet beskyttelseskote på 3 meter. Dette skabes ud fra Kystdirektoratets hændelser og vandstande anvendt i deres kortlægning ved risikostyringsplanerne. Der etableres en beskyttelseskote, der omfatter arealer, som er i tilknytning til havet, og som ligger under kote 3 meter over havet. Her skal nybyggeri, infrastruktur mv. beskyttes til kote 3 meter. I denne afgræsning er der både taget højde for permanente havvandsstigninger og stormfloder.
Men som følge af permanente havvandsstigninger skal der ske særlige vurderinger og afvigeforanstaltninger ved planlægning på arealer, der ligger under kote 2, da disse områder på sigt permanent vil være vandpåvirket af havet.
Erosion
De danske kyster påvirkes af bølger, strømninger og vandstand. Når der er tale om erosion, betyder det, at der bliver ført mere sediment væk fra havbunden, end der bliver tilført igen. Denne sedimenttransport ændrer med tiden kystprofilet.
Der findes 2 forskellige typer af erosion: akut erosion og kronisk erosion.
Akut erosion foregår på tværs af kyststrækningen. Her er det ofte stormbølger i forbindelse med højvande, der fører sediment væk, hvor der under mildere vejrforhold kan være aflejring på stranden/kysten igen. Den akutte erosion oplevede vi på Anholt hvor store dele af vejen forsvandt under en storm.
Ved akut erosion er det den øverste halvdel af kystprofilet, der eroderes væk ved højvande (storm).
Kronisk erosion foregår på langs af kyststrækningen. En sådan erosion sker ved at langtransporten går i samme retning, langs med kysten, og transporterer sediment væk fra bestemte strækninger, hvor der på strækninger nedstrøms vil blive aflejret sediment. Kronisk erosion foregår, i modsætning til akut erosion, over en længere periode og anses for at have permanent karakter. Den kroniske sker dagligt ved klinterne og på nordkysten, hvor fx sand fra området ved St. Sjørup lægger sig ved Bønnerup ved alm. Sandtransport
I Norddjurs kommune findes kyststrækninger der rammes af både kronisk og akut erosion. Disse kan man i nogle tilfælde forsøge at sikre på forskellig vis.
Det er valgt at arbejde med kortlægningen fra den kroniske erosion, da den definere særlige udsatte kyststrækninger. Disse kyster vil også være sårbare ved akut erosion, så er derfor dækket.
Norddjurs Kommune besidder ikke egne data om kysterosion, og anvender Kystdirektorats kortlægning af kronisk erosion i ’Kystatlas’ (ekstern link). Norddjurs Kommune henviser derfor hertil for det opdaterede datagrundlag. Der henvises også til farekortet i Kystdirektoratets værktøj 'Kystplanlægger´ (ekstern link).
Alle kyster kan opleve erosion som følge af stormflod og hævet havvandsspejl, derfor kan flere kyster blive sårbare over tid.
Kysterne kan beskyttes efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.