Ålsrode Udskiftningslandskab

Bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes og styrkes

Beskrivelse

Ålsrode Udskiftningslandskab er et karakteristisk og bevaringsværdigt ældre landbrugslandskab med velbevarede spor efter udskiftningstiden. Særligt de mange læhegn og diger tilfører området en dominerende struktur. Dette opleves tydeligt i Sønder Homå-området samt i området umiddelbart syd for landsbyen Homå.

De oplevelsesrige elementer i området knytter sig alle til kulturhistorien, dog til forskellige tidsperioder.

En fortsat landbrugsdrift i området er afgørende for opretholdelse af den nuværende karakter. Ligeledes er opretholdelsen af de nord-syd-gående læhegn afgørende for opretholdelse af strukturen.

Nøglekarakterer

Ingen skov, intensiv landbrugsdrift, markante læhegn og diger.