Bevaringsværdigt landskab, der skal bevares og beskyttes
Beskrivelse
Den smukke kyststrækning omkring Stavnshoved udgør et naturpræget karaktergivende landskabselement. I det lave område nær kysten aner man de mange store sten, der ligger som strøet ud over havet. På hele kyststrækningen ses havet fra kystområdet, men ellers ikke. Området er forskånet for byggeri og tekniske anlæg og er et af Norddjurslands mest uforstyrrede landskaber. De markante kystskrænter er oplevelsesrige, rumlige og visuelle elementer.
For at opretholde landskabets karakter er det afgørende fortsat at friholde for tekniske anlæg og byggeri.
Nøglekarakterer
Uforstyrret landskab, ingen bygninger, åbne vidder og kontrasterende kystskrænter.