Bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes og styrkes
Beskrivelse
Skovene, der udgør hovedparten af området, er karaktergivende for det værdifulde og bevaringsværdige landskab, og består af nyere plantager af overvejende nåletræ på de sandede og ringe jorder nær kysten. Særegent er også at der kun er en mindre landsby i karakterområdet, Brøndstrup, som ligger i en kontrasterende lysning midt i skovmassivet. Der er mange fortidsminder, men de er svære at få øje på i den slørende beplantning.
Fortsat opretholdelse af skov (skovdrift, vedligehold af beplantning og evt. skovrejsning) er essentiel for landskabskarakteren. En indsats for at fritlægge/pleje de ældre fortidsminder og diger vil styrke områdets kulturhistoriske værdi og oplevelsesmæssige værdi.
Nøglekarakterer
Store skovmassiver, uforstyrrede landskabsrum, mange fortidsminder og kontrasterende lysninger.