Fornæs Morænelandskab

Værdifuldt landskab, der skal vedligeholdes og styrkes

Beskrivelse

Det hævede plateau, markante udsigtslinjer og de to husmandskolonier vest og nord for Stensmark er karaktergivende for det værdifulde landskab. Jorden er intensivt dyrket landbrugsland men sparsom beplantning og landskabet opleves som visuelt og støjmæssigt roligt. Ud over de to husmandsbrug er der ingen nævneværdig bebyggelse i området udover campingpladsen i områdets nordlige del, som fra kysten er godt skjult af områdets terræn. Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området, men Fornæs Fyr og sendemasten i herregårdslandskabet påvirker ind i området.  

For at opretholde og styrke områdets karakteristiske landskab, skal der ske fortsat intensiv landbrugsdrift. Derudover bør der etableres skærmende beplantning i områdets sydligste del, så der ikke er visuel indsigt til Grenaa By’s industrikvarter. 

Nøglekarakterer

Store udsigter, varieret landbrugslandskab og husmandsudstykninger.