Georgsminde Issø

Bevaringsværdigt landskab, der skal bevares og beskyttes

Beskrivelse

Georgsminde Issø er et karakteristisk og værdifuldt dødislandskab med flade og lavtliggende arealer, et netværk af afvandingsgrøfter og retlinede vejstrækniner. Området er med sine flade og åbne vidder et landskab af stor skala, afgrænset af Løvenholmskovens markante skovbryn mod vest. Området har en enkel og dominerende struktur, og er dermed et visuelt roligt sted. Husmandskolonien blev til i 1926-27 da man inddæmmede og udstykkede 23 husmandsbrug på lavbundsjordene fra Løvenholm. Alle huse ligger på en rektangulær vej, og strukturen er bevaret. Et fælles frysehus er bevaret fra udstykningstiden.

Fortsat landbrugsdrift er en forudsætning for, at landskabskarakteren i Georgsminde Issø kan bevares.

Nøglekarakterer

Afvandingsgrøfter, lige vejstrækninger, åbne vidder og fladt landskab.