Værdifuldt landskab, der skal bevares og beskyttes
Beskrivelse
Området er et åbent landbrugslandskab med markante udsigtsforhold, store landbrugsbedrifter og en for landsdelen unik klintekyst. Det er intensivt dyrkede landbrug opleves som et meget åbent storskala-landskab. Derudover er moræneklinterne ved Gjerrild Klint kyststrækning et naturpræget karaktergivende landskabselement. Den ældste del af Gjerrild med de gamle gårde omkring forten, Gjerrildbanen og stationsbykvarteret i Stokkebro er kulturhistoriske elementer. Derudover er den kunstigt afvandede Gjerrild Sø et interessant landskabselement. Der er store udsigtsforhold i det åbne og flade landskab, men havet er generelt kun synligt fra selve kysten, dog med enkelte udsigtskiler fra området. Blandt andet findes en flot udsigt i syd – mod klinterne Karlby og Sangstrup. Når man er ved kysten, er der god visuel sammenhæng langs kystlinjen, særligt i Gjerrild Bugt.
Opretholdelse af karakteren i området kræver, at man opretholder den intensive landbrugsdrift og afgræssede arealer samt bevarer tydeligheden af byernes kulturhistorie.
Nøglekarakterer
Store markenheder, store landbrugsbedrifter, velbevaret kulturhistorie i landsbyerne, store udsigter, unik kyststrækning og ingen skove.