Ingerslev og Langvad Ådalssystem

Værdifuldt landskab, der skal bevares og beskyttes

Beskrivelse

Vandløbsdalene med de stejle skrænter, mose-, skov- og engarealer er alle elementer der gør, at landskabet er værdifuldt og oplevelsesrigt. De stejle, bevoksede skrænter gør, at områdets rumlige forhold må opfattes som lukkede og i lille skala. De grønne bånd og slyngede skrænter uden bygninger med undtagelse af Lunden gør, at området også er visuelt stille.

Vandløbsdalen er ret synlig i et ellers udbredt landbrugsområde, hvorved den på en fin måde opdeler det omkringliggende, åbne landbrugslandskab i overskuelige enheder.

Opretholdelse af landskabskarakteren kræver fortsat ekstensiv udnyttelse i ådalssystemet v/afgræsning eller høslet.

Nøglekarakterer

Små englodder med ekstensivt landbrug, stejle og slyngede skrænter, sparsom bebyggelse, kontrasterende med landbrugslandskabet.