Bevaringsværdigt landskab, der skal nyskabes og ændres
Beskrivelse
Råstofområdet ved Glatved er et landskab, der ikke er intakt. Området omfatter det store råstofgraveområde og affaldsdeponi-anlægget. Hvor der ikke indvindes råstoffer - og hvor der tidligere har fundet indvinding sted - er området præget af landbrugsdrift. Delområdet har en særlig karakter, idet området i lang tid har været forstyrret og vil blive ved at være det i lang tid fremover. Arealerne med de aktive råstofgrave og Reno Djurs' affaldshåndteringsanlæg opleves som stort, forstyrret og dominerende, når man færdes i det. Det store urolige område opleves dog som "gemt" og afskærmet fra de øvrige omgivelser, hvilket dels skyldes at terrænet i den nordlige del af delområdet er forholdsvist højt samt at det urolige område mod kysten og mod Glatved Strandvej lukkes inde af kystskrænter. I delområdets nordvestlige hjørne findes et gammelt kalkværk, der udgør et kulturhistorisk oplevelsesrigt element.
Ved en nyskabelse og ændring kan det sikres, at der både skabes sammenhæng med de tilstødende områders landskabskarakter og at området fortsat er et anderledes og interessant sted at opholde sig.
Nøglekarakterer
Ingen eksisterende nøglekarakterer.