Ramten og Dystrup Sølandskab

Bevaringsværdigt landskab, der skal bevares og beskyttes

Beskrivelse

Ramten Hede- og Moselandskab orienterer sig langt overvejende mod tvillingesøerne og det nærmeste bakkelandskab. Geomorfologisk set er det det flade søområde og det langstrakte morænelandskab omkring, der tilfører området karakter og særegen værdi.

Det kuperede dallandskab, med de to søer centralt beliggende i området, og med en vegetation der veksler mellem mose, eng, overdrev og dyrkede marker, fremtræder overordentlig varieret, og er af stor landskabelig værdi. Det meget smukke landskab kan iagttages fra de omkringliggende mindre veje samt Gjerrildbanestien.

Fortsat opretholdelse af landbrugsdrift og naturpleje af sø- og moseområderne er en forudsætning for, at landskabskarakteren kan bevares.

Nøglekarakterer

Mange søer, moser og bakker, sparsom bebyggelse, husmandslandbrug, mange gravhøje samt markante, kontrasterende terrænforhold