Bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes og styrkes
Beskrivelse
Karaktergivende for området er kontrasten mellem morænelandskabet og det marine forland, som understreges af de meget markante litorinaskrænter. Skrænterne er særlig tydelige mod Kattegat, mens de mod Randers Fjord er brudt af mindre slugter i morænebakkerne. Landskabet er omkring Rævebakke og Store sande småbakket med flere stejle skrænter. Bevægelsen i terrænet skaber bemærkelsesværdige kig ud over landskabet omkring Randers Fjord. Flere steder henligger det småbakkede landskab som oplevelses- og naturrige overdrevsarealer og den visuelle sammenhæng med kysten er særlig karakteristisk. Der findes en række kulturhistorisk interessante elementer i området, herunder Fædriften, fiskerhusmandskolonien, Udby kirke mv.
For at opretholde områdets landskabskarakter er det afgørende, at der sker en fortsat dyrkning og/eller græsning i det åbne land.
Nøglekarakterer
Markante udsigter, store gårde og sparsom beplantning.