Beskrivelse
Kulturmiljøet Fævejle ligger på sydsiden af Kolindsund og har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Godset var en overgang del af Baroniet Høgholm.
Den nuværende hovedbygning stammer fra 1875 og ligger karakteristisk placeret på overgangen mellem moræne og marint forland.
Området udgør med sine store markenheder, skovbryn og herregårdsbygninger et karakteristisk og værdifuldt kulturlandskab. Den skarpe kontrast mellem de flade marker i selve Kolindsund og de store marker på højderyggen udgør – sammen med herregårdsbygningerne – de vigtigste karaktergivende kulturelementer i området.
Kulturhistoriske værdier, der skal beskyttes
Store markenheder, skovklædte dalstrøg, herregårdsbygninger og beliggende på overgangen mellem marint forland og moræne.