Beskrivelse
Hoed Kalkværk blev grundlagt i 1936 lidt syd for landsbyen Hoed. Værkets to kubeovne stod i bunden af en tidligere grusgrav, så man kunne fylde kalk i ovnen fra toppen. Kalken blev hentet i et nærliggende brud og bragt med hest, og senere lastbil, til værket. Rundt om ovnene blev der opført bygninger til køreheste, brænde, maskiner og redskaber samt overdækninger og lagre til den brændte kalk, der ikke tåler fugt. I 1953 blev den ene kubeovn erstattet af en højere og mere rentabel skaktovn, mens den anden kubeovn endnu er bevaret. Kalkværkets bygninger fremstår i dag med hvidkalkede facader og rødt træværk fordelt omkring den høje, markante skaktovn, der er beklædt med stålplader.
Kulturmiljøets bevarede bebyggelse og deres funktionelle sammenhæng fortæller om udvindingen af kalk fra råstof til færdigt produkt. De løbende om- og tilbygninger på kalkværket fortæller samtidig om kalkbrændingens teknologiske udvikling op gennem 1900-tallet.
Hoed Kalkværk stoppede med at brænde kalk i 2004, men fremstiller stadig langtidslagret kulekalk. Bygninger, anlæg og udenomsarealer er velbevarede og velholdte. Bygningerne er ikke fredede eller erklærede bevaringsværdige. Værket er familieejet i 3. generation, men står over for en uvis fremtid.
Kulturhistoriske værdier, der skal beskyttes
Kalkværkets bygninger og den historiske fortælling.