Stensmark

Beskrivelse

Stensmark er et gammelt krongods, nævnt første gang i 1231 i Valdemar Sejrs jordebog. Gården ligger ved Fornæs. Hovedbygningen er opført i historicisme i 1872 i én etage med kælder og tårn og blev fra 1876 brugt som enkesæde.

Fornæs Fyr er opført i 1892 i groft tilhuggede granitkvadre fra Bornholm. Der har været et fyr ved Fornæs siden 1839, men det nuværende smukt udformede fyr er fra 1892. 

Kulturmiljøet udgør med dets store markenheder, skovmassiver, herregårdsbygninger, allé, kystforland, fyrtårn og landingssted nord for Lille Sandvig et karakteristisk og værdifuldt herregårdslandskab.

Den skarpe kontrast mellem de flade strandenge, Fornæs Fyr, kystskrænterne og det forhøjede plateau med herregårdsbygningerne udgør de vigtigste karaktergivende elementer i området.

Kulturhistoriske værdier, der skal beskyttes

Store udsigter, herregårdsbygninger, store markenheder, gammel skov med markante skovbryn, markant allé samt åbent og uforstyrret kystlandskab med fyrtårn og landingssted.