Bybånd Øst - Grenaa

Grenaa

Grenaa er motoren i Bybånd Øst. Med sine omkring 14.300 indbyggere er byen Djurslands absolut største handels- og produktionsby. Byen har desuden en større erhvervshavn, som stadig ekspanderer.

Grenaa er en gammel købstad, hvilket tydeligt afspejles i bymidtens struktur med smalle gader, der samles i et torv omkring kirken. I bymidten er der butikker og andre servicefaciliteter, der gør, at bymidtens opland rækker langt ind på Djursland. I byen er der to folkeskoler, offentlige og private børnehaver og en række ungdomsuddannelser, blandt andet erhvervsuddannelse, gymnasiale uddannelser og voksenuddannelser. I nærheden af bymidten ligger kulturhuset Pavillonen, som ligeledes henvender sig til et stort opland. Grenaa har et sundhedshus, der indeholder private læger, klinikker, regionale og kommunale sundhedstilbud samt akutklinik (skadestue).

I den østlige del af byen, der ligger ud mod havnen, er der et mindre lokalcenter.

Nordøst for Grenaa ligger byens vigtigste erhvervsområde med industri og andre virksomheder. En del af området er planlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger i umiddelbar tilslutning til Grenaa Havn. I den sydlige del af byen ligger andre mindre erhvervsområder placeret. Syd for Ringvejen er der et idrætscenter med haller og svømmehal.Grenaa støder mod syd op til den store kommuneplantage med skov, hede og syv km børnevenlig badestrand. Grenaaen løber igennem byen. Ved åens udløb ligger en lystbådehavn, og syd for byen ligger flere sommerhusområder og en campingplads. I den vestlige del af byen er der en 18-hullers golfbane.

Der er hovedveje fra Aarhus og Randers til Grenaa og Grenaa Havn. Fra havnen udgår færger til Sverige (Halmstad) og Anholt.

Grenaa er endestation på Aarhus Letbane. Sammen med busforbindelser er Grenaa koblet godt op på regionens større byer med offentlig transport.

Mål

Det er kommunalbestyrelsen mål, at:

• Grenaa skal videreudvikles som den største by på Djursland og center for Bybånd Øst.
• Omkring Bybånd Øst skal der sikres, at der til enhver tid er udlagt arealer til byudvikling, som modsvarer behovet.  
• Bymidtens attraktivitet og funktion fortsat skal udvikles.
• Grenaas profil som produktions-, service- og havneby skal styrkes.
• Grenaa Havn skal udvides og være en af de 10 største havne i Danmark målt i omsætning.
• Funktionen som uddannelsesby skal styrkes.
• Repræsentative kulturmiljøer og -elementer i byområdet skal bevares og understøttes.

Retningslinjer

1. Der udlægges arealer til kolonihaver på engarealerne vest for Grenaa. Områderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha inklusive veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m2.
2. Ved planlægning af områder til byggeri og anlæg ved åen, havnen og på lavtliggende arealer skal der tages højde for risici som følge af vandstandsstigninger. 

Redegørelse

Detailhandel

I Grenaa er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, hvor cirka en tredjedel af den samlede butiksbestand i kommunen er. Der er planlagt for, at handelscentret i midtbyen fortsat skal være det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud.

Der er også planlagt et aflastningsområde syd for bymidten ved Hesselvang, hvor større udvalgsvarebutikker kan placeres.

Derudover er der udlagt to lokalcentrer, på Århusvej og Havnebyen, samt enkelte områder til enkeltstående dagligvarebutikker.  

Kommunalbestyrelsen tilstræber at skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Aarhus og Randers. Læs mere under afsnittet Detailhandel.

Erhvervsområder

Det er lagt til grund for planlægningen af Grenaas erhvervsområder, at byen fortsat har gode muligheder for at videreudvikle og positionere sig som produktions-, service- og havneby.

Der er udlagt areal til alle virksomhedskategorier, og erhvervsområderne ligger generelt godt i forhold til den øvrige by, så industrivirksomhederne kan udvikle sig, uden at der opstår problemer med miljø og infrastruktur.

I bestræbelserne på at undgå miljøkonflikter er der udlagt bufferzoner mellem erhvervsområderne til industri og håndværk og de omkringliggende boligområder.

Det er en national interesse, at der er reserveret områder til produktionserhverv. På grund af den gode beliggenhed for virksomheder med særlige transportmæssige og miljømæssige beliggenhedskrav er der udlagt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav nordøst for Grenaa. Det er sikret i planlægningen, at der er god adgang fra dette område til havnen af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bruge denne.

Uden om området er der udlagt et 500 meter bredt konsekvensområde, som navnlig tager sigte på støj, luftforurening og ulykkesrisici.

Flere detaljer om erhvervsområder kan findes under temaet Erhverv.

Kulturmiljø

Som følge af byens alder er der flere områder og bygninger, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

I 1994-1995 blev der foretaget en kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i den daværende Grenaa Kommune. Resultatet heraf er blevet udgivet som "kommuneatlas - Grenaa kommune". Registreringen i Grenaa resulterede i udpegningen af følgende bevaringsværdige sammenhænge med bevaringsværdige bygninger: den ældste bydel, den ældre havneby, den gamle havnefront, det ældste industrikvarter, det ældste arbejderkvarter og strengen mellem Østergade, Østerbrogade og Havnevej.

Veje, stier og kollektiv trafik

Vejene i bymidten reguleres af Vejplan Grenaa bymidte, som har som hovedformål at aflaste gadenettet i bymidten, så der kan etableres fodgængerområder, gågader og cykelruter, der gør det attraktivt og sikkert at færdes til fods og på cykel. I trafikplanen indgår der sivegader, stillegader, et sammenhængende cykelrutenet og parkeringsarealer. Det er i dispositionsforslaget til den attraktive midtby foreslået at lukke Mogensgade for gennemkørende trafik og åbne Storegade for ensrettet trafik.

I trafikplan for Norddjurs Kommune er der foretaget en klassificering af vejene, som opdeles i fordelingsveje og gennemfartsveje.

Se endvidere afsnittene om vejene i bymidten og hele Grenaa under afsnittet Veje.

Aarhus Letbane har endestation i Grenaa, samt en station ved Hessel i det sydlige Grenaa. 

Nye byudviklingsområder og fremtidig byudvikling

Grenaa kan på grund af sin beliggenhed ved havet kun vokse mod nord, vest eller syd.

Nord for Grenaa omkring Nordre Kattegatvej er der flere rammeområder for erhverv, der er klar til udvikling. Der er også udpeget to øvrige områder til fremtidigt byudvikling i området, som kan også forventes anvendt til erhvervformål. Området er oplagt for udvikling af Grenaa Havn samt erhverv, som er afhængigt af nærheden til havnen.  

På grund af virksomhedslukninger er større arealer i den eksisterende byzone blevet ledige i de senere år. Det gælder "Dampvæverigrunden" og "Papfabrikkens grund". Disse arealer er ikke velegnede til industri på grund af deres bynære beliggenhed, og de skal derfor anvendes til nye formål.

Mod vest er der på grund af de våde engarealer og Ringvejen, som udgør en naturlig afgræsning for byudvikling, ikke oplagte muligheder for byudvikling. I Kommuneplan 2025 er et perspektivområde nordvest for golfbanen udgået. Det vurderes, at området er ikke længere aktuelt i forhold til fremtidig byudvikling i Grenaa. Der er fortsat muligheder for boligudvikling nord for Grenaa, f.eks. ved Dolmer og Vester Hesseldal, samt mod syd, f.eks. boligområdet ved Fuglsang. Mod syd er der også fortsat udlagt perspektivområder øst for Århusvej, omkring Hessel Gods. 

Hensigten med de fremtidige byudviklingsområder er at vise, hvor byområdet skal vokse uden for planperioden under hensyn til det åbne lands interesser. Ved udpegning af de fremtidige byudviklingsområder er der lagt vægt på sammenhæng til det eksisterende byområde, rummelighed, udnyttelse af eksisterende infrastruktur og nærhed til kollektiv trafik.

Grenaa Havn

Grenaa Havn er en vigtig drivkraft, som har brug for vækst muligheder. Der er større arealer nord for Grenaa udlagt til erhverv, som er forbeholdt erhverv med tilknytning til havnen. Disse er strategiske vigtige udlæg, hvor der vil blandt andet være plads til pladskrævende erhverv i forhold til f.eks. udvikling af havvind eller power-to-x. Der henvises også til redegørelsen under afsnittet Erhvervsområder.  

Studieby

Grenaa har en klar profil som uddannelsesby i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, og kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mulighed for, at denne profil kan styrkes.Studiebyen spiller også en rolle i forhold til strategien for Grenaa bymidte.  

I områdefornyelsen i Grenaa midtby er der flere projekter, der understøtter dette, i forbindelse med synliggørelse af studie- og ungdomslivet i bybilledet.

Kolonihaver

Der er ved tidspunktet for udarbejdelsen af Kommuneplan 2025 udlagt tilstrækkeligt med areal til kolonihaver ved Grenaa i forhold til efterspørgslen. Der er fortsat planlagte arealer til kolonihaver i engene, der ikke er taget i brug. Der er derfor ikke behov for udlægning af nye arealer til formålet.

Klima

Dele af Grenaa, som ligger lavt, især områder ved havnen og åen, bliver til tider oversvømmet. Ved en permanent stigning af vandstanden vil disse områder blive mere udsatte. Klimasikring af Grenaa er hovedfokus i den strategiske udviklingsplan "Grenaa - Næse for Vand" (2023), og der er også flere indsatsområder i Grenaa udpeget i Klimatilpasningsplanen (2023). Der henvises også til redegørelsen under temaet Klima.    

Rekreative områder ved Grenaa

De grønne områder omkring Grenaa ved kysten, åen, kommuneplantagen og engene vest for byen er med til at give Grenaa-området sit særlige præg, og de fungerer som byens rekreative områder.

Engarealerne er dog kun i mindre grad tilgængelige for offentligheden. Det indgår i kommuneplanen, at de skal inddrages mere í borgernes muligheder for friluftsliv. Desuden kan der arbejdes med muligheden for at genskabe Kragsø.

Tidligere lå der en større sø i engene ved Kragsø. Søen er imidlertid tørlagt og omdannet til dyrket mark. Man har hermed mistet et betydende landskabselement. Hvis søen genskabes, vil den kunne være buffer i forbindelse med forhøjet vandstandsstigning i Grenaa.

Samtidig vil naturen blive mere varieret og udvikle et rigere plante- og dyreliv. Da lokaliteten har stor betydning som rasteplads for ande- og vadefugle, vil den biologiske og landskabelige værdi af projektet være meget stor.

Området ved søen vil kunne bidrage til de naturoplevelser, som efterspørges i stigende omfang af borgere og turister. Der er mulighed for at give området større attraktionsværdi ved at bygge fugletårne og anlægge rekreative stier.