5.1.1 Fornyelsesprojekter

Af spildevandsplanens kort fremgår det, hvilke områder der skal separeres. Under afsnittet tids- og investeringsplan fremgår den prioriterede rækkefølge, hvor der skal ske separering/kloakering. Prioriteringen justeres løbende, således at nye relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt kan behandles. De angivne anlægsår er derfor estimerede.

Fornyelsesplaner udarbejdes løbende. De bliver annonceret på AquaDjurs as' nyhedsside.

På nuværende tidspunkt er der af de kloakerede områder i kommunen ca. 700 ha, der er fælleskloakeret. Nedenfor er vist en oversigt over, hvor store arealer der forventes separat- og spildevandskloakeret i plan- og perspektivperioden, hvor perspektivperioden er efter planens udløb (2022).

Periode

Areal (ha)

Antal ejendomme

 

Separat

Spildevand

Ialt

Separat

Spildevand

Ialt

Planperiode

210

12

222

1.078

37

1.115

Perspektivperiode

327

20

347

2.534

79

2.613

 

Areal ialt

569

Antal ejendomme ialt

3.728

I sidste planperiode er områder i Fjellerup og Ørsted blevet separatkloakeret. Der resterer en opfølgning, således at alle ejendomme er koblet om til det nye kloaksystem.

Ved planperiodens udløb vil der restere ca. 150 ha fælleskloakeret areal i kommunen, hvoraf langt den største del er områder i Grenaa.

Det prioriteres af drifts- og miljømæssige hensyn at separatkloakere oplandsbyerne, som pumper ind til de centrale renseanlæg. Separeringer i Grenaa foreslås udskudt til planens perspektivperiode (efter 2022). Afløbssystemet i Grenaa by består af en kombination af forskellige afløbssystemer. Undersøgelser af den hygiejniske vandkvalitet i Grenåen foretaget i 2008 har ikke påvist nogen væsentlig risici i forhold til påvirkning af badevandskvaliteten ved nærmeste strande syd for Grenåens udløb i Kattegat. Dog ses en tydelig sammenhæng mellem nedbør og antal bakterier i Grenåen, hvilket skyldes overløb fra kloaksystemet i de fælleskloakerede områder.

Det planlægges overordnet, at fælleskloaksystemerne bibeholdes i den centrale del af Grenaa by samt i den gamle del af havnebyen, mens den øvrige del af byen separeres i forbindesle med kommende kloakrenoveringer.