5.1.3 Lokal afledning af regnvand - LAR

Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster kloaksystemerne. Håndteringen af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - lokal afledning af regnvand.

Ved lokal afledning af regnvand forstås ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område. De typiske elementer er:

  • Nedsivning/infiltration fra overflader gennem permeable belægninger eller nedsivning i faskiner.
  • Forsinkelse af vandet i så stor udstrækning som muligt.
  • Magasinering af vandet i grøfter og lavninger i terræn eller i deciderede forsinkelsesbassiner.
  • Fordampning af vandet enten fra overflader eller via optagelse i beplantning.

De enkelte elementer kan anvendes alene eller i kombination.

De enkelte metoder kan opdeles på følgende måde:

Metode

Virkemiddel

Håndtering ved kilden

 

 

 

Grønne tage

Faskiner

Opsamling i tønder

Brug af regnvand til WC-skyl

Fordampning/nedsivning/forsinkelse  

 

 

 

 

 

 

Grønne arealer

Trug/grøfter

Gennemtrængelige belægninger  

Regnbede

Infiltrationsbassiner

Våde bassiner/vandhuller

Vådområder

Alene forsinkelse/fordampning

 

Traditionelle åbne bassiner

Udvidede bassiner

Ved at benytte sig af en eller flere af de ovenstående virkemidler kan man fremover se regnvand som en ressource, og ikke bare regnvand, der skal ledes væk.

I forbindelse med de konkrete kloakeringsprojekter vil det blive vurderet nærmere, om der skal gennemføres konkrete klimasikringstiltag, og problem og løsningsmuligheder vil her blive undersøgt nærmere. Lokal afledning af regnvand kan indgå som et element. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at foretage visse ændringer af spildevandsplanen.

LAR vil endvidere i fremtiden blive særligt relevant i eksisterende fælleskloakerede områder, hvor LAR-løsninger, eksempelvis nedsivning af regnvand, vil kunne bidrage til løsning af kapacitetsproblemer i det eksisterende kloaksystem.