2.6 Miljøvurdering

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer i medfør af lovgivningen, hvis (jævnfør § 3):

  • Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af bekendtgørelsens bilag 3 og 4.
  • Planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
  • Planen iøvrigt fastlægger rammer for anlægstilladelser, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er foretaget en miljøvurdering af den nye Spildevandsplan 2014-2022 - Fra fælleskloak til separatkloak. Der henvises til miljørapporten.

Rapporten beskriver i detaljer, hvilke konsekvenser det vil have for miljøet, at planforslaget gennemføres.

I miljørapporten er fokus rettet mod forhold vedrørende

  • Befolkning og sundhed
  • Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder)
  • Vand
  • Klima

De miljømæssige påvirkninger ved planens realisering vurderes til samlet set at være positive.