Biogasanlæg

Norddjurs Kommune er en landbrugskommune med en del husdyrbrug og har derfor et godt grundlag for biogasanlæg.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at:

  • Give mulighed for etablering af biogasanlæg i Norddjurs Kommune enten som større biogasfællesanlæg eller som gårdanlæg.

Retningslinjer

  1. Biogasanlæg i den østlige del af kommunen kan placeres inden for en del af rammeområde 3E6, Erhvervsområde til tungere industri, og 3E8, Erhvervsområde til industri med særlige beliggenhedskrav, i Grenaa.
  2. I den øvrige del af kommunen skal placering af biogasanlæg ske under størst mulig hensyntagen til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt.

Redegørelse

I planperioden forventes etableret et biogasanlæg i området for virksomheder med særlige beliggenhedskrav nord for Grenaa. Biogasanlægget placeres tæt på det område, der er udpeget til placering af store husdyrbrug, ligesom det ligger tæt på et område med større eksisterende husdyrbrug, så transport af husdyrgødning og affald minimeres, og energiproduktionen kan udnyttes optimalt.

Energiproduktion i biogasanlæg er ikke blot produktion af miljøvenlig, vedvarende energi. Det er også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald.

I planperioden kan det vurderes, om der er øvrige områder i kommunen, hvor der kan placeres biogas.

Henvisninger