Lavbundsarealer er lavtliggende områder, for eksempel tidligere enge og moser, lavvandede søer og fjorde, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt.
Mål
Det er kommunalbestyrelsens mål at:
- Bevare muligheden for, at lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifuld natur.
- Udpegning af lavbundsarealer sikrer muligheden for, at velegnede arealer kan genoprettes som vådområder.
Retningslinjer
- Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.
- Planlægning for anlæg med videre på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand.
- Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem områderne, skal friholdes for eksempelvis byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes.
Redegørelse
Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan for eksempel være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for eksempelvis byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje (bortset fra markveje) og elledninger. Samtidig er disse arealer udpeget som potentielle naturområder.
Eventuelle anlæg på lavbundsarealerne bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig naturmæssig anvendelse af arealerne.
Lavbundsarealerne er som hovedregel indeholdt i kommuneplanens naturområder og mulige naturområder. Det gælder dog ikke Kolindsund og nogle lavtliggende landbrugsarealer langs Randers Fjord, som er udlagt som landbrugsjord.
I 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, blandt andet med det formål at reducere udledningen af kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet.
I 1998 blev der med vedtagelsen af Vandmiljøplan II tilføjet et nyt element, der skulle bidrage til at mindske kvælstoftilførslen til havet, nemlig muligheden for at etablere vådområder mod kompensation til lodsejerne. Ordningen løb til udgangen af 2005.
Med vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev der mulighed for at anlægge yderligere vådområder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Områderne kan blandt andet etableres inden for de udpegede VMPII-områder. Muligheden for støtte var målrettet de udpegede områder.
I dag kommer midlerne til etablering af nye vådområder fra Grøn Vækst-aftalen. Støtten er bundet op på mål i de statslige vandplaner. I første runde for tildeling af støtte under Grøn Vækst var udgangspunktet de gamle VMPII-områder. På grund af at der ikke var udpeget egnede områder i Norddjurs Kommune, blev de områder, som reelt er egnede, ikke inddraget.
På baggrund af lodsejerinteresse er et område efterfølgende kommet i betragtning som vådområdeprojekt, og flere andre undersøges.
Hvordan fremtidige støttemuligheder vil se ud, er ikke kendt. For at sikre, at alle potentielle områder kan komme i betragtning, udpeges alle større ådale, kystforland mv. til områder, hvor det er muligt at genetablere vådområder. Udpegningen ændrer ikke på, at etablering af vådområder er baseret på frivillighed.