Naturområder og potentielle naturområder

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at:

• Bevare og om muligt forbedre kommunens eksisterende, beskyttede naturområder.
• Understøtte eksisterende, større naturområder ved at udpege omkringliggende egnede arealer som potentielle naturområder, hvorved der kan skabes større og mere sammenhængende naturområder.

Retningslinjer

1. Levesteder for vilde dyr, planter og svampe skal bevares og om muligt forbedres i naturbeskyttelsesområderne og i de mulige naturområder.
2. Dyrkede arealer, der er udpeget som potentielle naturområder, skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, for eksempel ved at arealerne overgår til ekstensivt drevne græsarealer.
3. Det skal så vidt muligt undgås, at beskyttede naturområder og potentielle naturområders tilstand forringes.

Redegørelse

Eksisterende områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser – § 3

De eksisterende naturområder er arealer, hvor der i dag findes natur eller halvkulturer med varierende naturindhold. Naturbeskyttelsesområder omfatter heder, overdrev, naturenge, kulturenge, strandenge, moser, vandløb og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod ændringer. Områderne kaldes derfor ofte § 3-områder. Nogle af disse § 3-områder ligger sammen og danner derved større naturområder, andre områder ligger alene. Beskyttelsen er lige stor for alle områderne.

Den aktuelle tilstand på naturområdet (især forekomsten af planter) og den driftshistorie, der kendes og kan tolkes ud fra luftfotos, er afgørende for, om området er beskyttet eller ej. Således er det ofte muligt at fortsætte den hidtidige drift som tidligere, med samme intensitet, samme anvendelsestype og lige så ofte som hidtil. Dette er vigtige informationer i sager om dispensationer mod tilstandsændringer og i sager om overtrædelser.

Omtrent 47 km2 eller det, der svarer til 6,6 % af kommunens areal, er registrerede § 3-områder. Arealet er fordelt på godt 2.300 konkrete områder, se figurer nedenfor.

Naturtypers areal i hektar, 2016

Arealmæssig andel af registreret natur i Norddjurs Kommune i 2016 (tv). Fordeling af naturtyper, angivet i hektar (th), i alt 4.762 ha.

Antal naturområder 2016

Fordeling af naturtyper, antal. I alt 2.312 områder

Vandløb omtales i et særskilt afsnit.

Potentielle naturområder

De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som omlægges jævnligt, og hvor det vurderes, at naturindholdet kan øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Desuden indgår nogle arealtyper såsom fredede områder, fortidsminder, lavbundsarealer, 2-meterbræmmer langs vandløb, ammoniakfølsomme skove, ikke-§ 3-registrerede kystskrænter og bevaringsværdige landskaber med henblik på bevarelse af natur, råstofgrave og råstofinteresseområder. Potentielle naturområder er også udpeget ved brug af biodiversitetskort, herunder HNV-kort (High Nature Value). HNV-kortet bruges til at målrette støtteordninger til naturpleje i områder i det åbne land, hvor det vil have den største effekt for biodiversiteten.

Begrebet biodiversitet er trefoldigt og beskriver:

1. Antallet af en enkelt art (dyr, planter eller svampe) inden for en mindre region og er således et udtryk for, hvor tilpasningsdygtig en art er over for ændringer inden for et geografisk område.
2. Antallet af forskellige arter (dyr, planter og svampe) inden for et naturområde eller et andet geografisk område.
3. Variationen af naturtyper inden for et geografisk område.

Både de eksisterende § 3-naturområder og de potentielle naturområder er levesteder for dyr, planter og svampe, såvel almindelige som sjældne og truede arter.

Udnyttelsen af arealer i omdrift bestemmes af lodsejeren inden for lovgivningens rammer. Udpegning af potentielle naturområder og målsætninger for omlægning af driften til ekstensiv drift er ikke et krav til lodsejeren. Derimod er det et krav til kommunen om at planlægge, administrere og inspirere lodsejerne i deres egen indsats for naturen.

Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for vilde dyr, planter og svampe, men også for vandkvaliteten i vandløb, søer, fjorde og hav samt beskyttelse af grundvand, fordi udvaskning og afstrømning af overskudsgødning og sprøjtemidler nedsættes.

Udpegningen af potentielle naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturbeskyttelsesområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Derfor er det især lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe dyrkningsværdi, der er udpeget som potentielle naturområder. Nogle af disse områder er samtidig udpeget som mulige vådområder.

De arealer, der ifølge retningslinjernes punkt 2 tilstræbes udtaget af omdrift eller blot udlagt til natur er hver tildelt en prioritet. Det fremgår af kortet ovenfor og af Naturkvalitetsplan 2017.

Områderne prioriteres efter følgende rangorden:

• 1.-prioritet er arealer, der vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og væsentlig naturforbindende og naturudvidende funktion, hvis de udtages af omdrift.
• 2.-prioritet er arealer, hvor der vil kunne udvikles en karakteristisk og værdifuld natur, og som eventuelt vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer.
• 3.-prioritet er arealer, hvor der kan udvikles naturværdier af mere almindelig karakter, og som kan medvirke til at forbedre natursammenhængene i landskabet.

Andre arealanvendelser

Udpegningen af de potentielle naturområder giver mulighed for at hindre ændringer af arealanvendelsen, som kan modvirke opfyldelsen af den langsigtede målsætning for naturområderne. Der kan være tale om visse bygge- og anlægsarbejder, tilplantning eller ny lokalplanlægning.