Grenaa

Grenaa er motoren i Bybånd Øst. Med sine omkring 14.700 indbyggere er byen Djurslands absolut største handels- og produktionsby. Byen har desuden en større erhvervshavn, som stadig ekspanderer.

Grenaa er en gammel købstad, hvilket tydeligt afspejles i bymidtens struktur med smalle gader, der samles i et torv omkring kirken. I bymidten er der butikker og andre servicefaciliteter, der gør, at bymidtens opland rækker langt ind på Djursland. I byen er der to folkeskoler, offentlige og private børnehaver og en række ungdomsuddannelser, blandt andet erhvervsuddannelse, gymnasiale uddannelser og voksenuddannelser. I nærheden af bymidten ligger kulturhuset Pavillonen, som ligeledes henvender sig til et stort opland. Grenaa har et sundhedshus, der indeholder private læger, klinikker, regionale og kommunale sundhedstilbud samt akutklinik (skadestue).

I den østlige del af byen, der ligger ud mod havnen, er der et mindre lokalcenter.

Nordøst for Grenaa ligger byens vigtigste erhvervsområde med industri og andre virksomheder. En del af området er planlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger i umiddelbar tilslutning til Grenaa Havn. I den sydlige del af byen ligger andre mindre erhvervsområder placeret. Syd for Ringvejen er der et idrætscenter med haller og svømmehal.

Grenaa støder mod syd op til den store kommuneplantage med skov, hede og syv km børnevenlig badestrand. Grenaaen løber igennem byen. Ved åens udløb ligger en lystbådehavn, og syd for byen ligger flere sommerhusområder og en campingplads. I den vestlige del af byen er der en 18-hullers golfbane.

Der er hovedveje fra Aarhus og Randers til Grenaa og Grenaa Havn. Fra havnen udgår færger til Sverige (Varberg) og Anholt.

Grenaa er fra 2017 endestation på Aarhus Letbane. Sammen med busforbindelser er Grenaa koblet godt op på regionens større byer med offentlig transport.

Fra 2014 til 2019 foretages der en områdefornyelse i Grenaa midtby, der fokuserer på de gode forbindelser, den attraktive midtby og studiebyen. Der er bl.a. udarbejdet en dispositionsplan for midtbyen, der skal danne grundlaget for den fremtidige omdannelse mht. trafikal disponering, belysning, belægninger og beplantning m.m.

Mål

Det er kommunalbestyrelsen mål, at:

• Grenaa skal videreudvikles som den største by på Djursland og motor for det østlige bybånd.
• Bymidtens attraktivitet og funktion fortsat skal udvikles.
• Grenaas profil som produktions-, service- og havneby skal styrkes.
• Grenaa Havn skal udvides og være en af de 10 største havne i Danmark målt i omsætning.
• Funktionen som uddannelsesby skal styrkes.
• Repræsentative kulturmiljøer og -elementer i byområdet skal bevares og understøttes.

Retningslinjer

1. Grenaa Havn skal fortsat kunne udvides. På grund af de fredede områder nord for havnen skal fremtidige udvidelser foretages mod øst ved opfyldning på søterritoriet.
2. Der udlægges arealer til kolonihaver på engarealerne vest for Grenaa. Områderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha inklusive veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m2.
3. Ved planlægning af områder til byggeri og anlæg ved åen, havnen og på lavtliggende arealer skal der tages højde for risici som følge af vandstandsstigninger. Foranstaltninger til at imødegå konsekvenser ved klimaændringer kan ses under afsnittet Klima og energi.
4. Udbygningen af de byomdannelsesområder i Grenaa, hvor industrivirksomhederne Grenaa Dampvæveri ("Dampvæveriet") og SCA Packaging ("Papfabrikken") tidligere lå, skal ske i følgende rækkefølge: 1. Dampvæverigrunden (1C1.9). 2. Papfabrikkens grund (3B4). Hvis en planlagt byudvikling ønskes fremrykket i forhold til den opgivne rækkefølge, er der mulighed herfor ved at indgå udbygningsaftaler i henhold til planlovens kapitel 5A, hvor private bidrager til infrastruktur i forbindelse med byudvikling.
5. I Grenaa midtby skal dispositionsforslaget for den attraktive midtby ligge til grund for ændringer i byrummene.

Redegørelse

Detailhandel

I Grenaa er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, hvor cirka en tredjedel af den samlede butiksbestand i kommunen er. Der er planlagt for, at handelscentret i midtbyen fortsat skal være det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud.

Kommunalbestyrelsen tilstræber at skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Aarhus og Randers. Læs mere under afsnittet Detailhandel.

Erhvervsområder

Det er lagt til grund for planlægningen af Grenaas erhvervsområder, at byen fortsat har gode muligheder for at videreudvikle og positionere sig som produktions-, service- og havneby.

Der er udlagt areal til alle virksomhedskategorier, og erhvervsområderne ligger generelt godt i forhold til den øvrige by, så industrivirksomhederne kan udvikle sig, uden at der opstår problemer med miljø og infrastruktur.

I bestræbelserne på at undgå miljøkonflikter er der udlagt bufferzoner mellem erhvervsområderne til industri og håndværk og de omkringliggende boligområder.

På grund af den gode beliggenhed for virksomheder med særlige transportmæssige og miljømæssige beliggenhedskrav er der udlagt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav nordøst for Grenaa. Det er sikret i planlægningen, at der er god adgang fra dette område til havnen af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bruge denne. I 2016 startede anlægget af en ny omfartsvej nord om Grenaa.

Uden om området er der udlagt et 500 meter bredt konsekvensområde, som navnlig tager sigte på støj, luftforurening og ulykkesrisici.

Retningslinjer og redegørelse for de udlagte erhvervsområder og forskellige virksomhedskategorier findes under afsnittene Erhvervsområder og Miljøklasser.

Kulturmiljø

Som følge af byens alder er der flere områder og bygninger, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

I 1994-1995 blev der foretaget en kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i den daværende Grenaa Kommune. Resultatet heraf er blevet udgivet som "kommuneatlas - Grenaa kommune". Registreringen i Grenaa resulterede i udpegningen af følgende bevaringsværdige sammenhænge med bevaringsværdige bygninger: den ældste bydel, den ældre havneby, den gamle havnefront, det ældste industrikvarter, det ældste arbejderkvarter og strengen mellem Østergade, Østerbrogade og Havnevej.

Veje, stier og kollektiv trafik

Vejene i bymidten reguleres af Vejplan Grenaa_bymidte, som har som hovedformål at aflaste gadenettet i bymidten, så der kan etableres fodgængerområder, gågader og cykelruter, der gør det attraktivt og sikkert at færdes til fods og på cykel. I trafikplanen indgår der sivegader, stillegader, et sammenhængende cykelrutenet og parkeringsarealer. Det er i dispositionsforslaget til den attraktive midtby foreslået at lukke Mogensgade for gennemkørende trafik og åbne Storegade for ensrettet trafik.

I trafikplan for Norddjurs Kommune er der foretaget en klassificering af vejene, som opdeles i fordelingsveje og gennemfartsveje.

En videre udvikling af Grenaa Havn og de nordøstlige erhvervsområder vil belaste vejnettet i Grenaa. Derfor er der i 2016 påbegyndt anlæg af en ny omfartsvej fra havnen nord om byen til hovedvej 16. Den ny omfartsvej sikrer en bedre infrastruktur for Grenaa Havns bagland, og den skal medvirke til at sikre en fremtidig udvikling af havnen og de store erhvervsområder nord for byen.

Ved bymidten er der større tidligere industriarealer (Papfabrikkens areal og Dampvæveriets areal), som kan anvendes til nye formål. Den nye anvendelse muliggør, at der kan etableres en ny vej fra Østerbrogade – NP Josiassens Vej og Mellemstrupvej. Der er reserveret plads til denne.

Se endvidere afsnittene om vejene i bymidten og hele Grenaa under afsnittet Veje.

I 2017 kommer Aarhus Letbane til Grenaa. Det betyder en markant forbedring af den kollektive forbindelse til Aarhus og den øvrige del af regionen.

Nye byudviklingsområder og fremtidig byudvikling

Grenaa kan på grund af sin beliggenhed ved havet kun vokse mod nord, vest eller syd.

Der er planlagt mulighed for udvidelse af området til industri ved Bredstrup med grundlag i et omfattende datagrundlag og en omfattende analyse af Grenaa Havns erhvervsmæssige udviklingspotentialer.

På grund af virksomhedslukninger er større arealer i den eksisterende byzone blevet ledige i de senere år. Det gælder "Dampvæverigrunden" og "Papfabrikkens grund". Disse arealer er ikke velegnede til industri på grund af deres bynære beliggenhed, og de skal derfor anvendes til nye formål.

Mod vest er der på grund af de våde engarealer kun mulighed for byudvikling på de højere beliggende arealer ved golfbanen. En ny bydel her vil komme til at ligge relativt tæt på bycentret og Vestre Skole. Området er belastet af støj fra motocrossbanen, som overstiger de vejledende grænser for støj. En byudvikling mod vest forudsætter derfor, at støjen er elimineret. Undersøgelser har vist, at det kun kan ske ved en flytning af motocrossbanen.

Mod syd er der mulighed for byudvikling på de jorder, som tilhører Hessel Gods.

Der er udlagt nye fremtidige byudviklingsområder nord for Grenaa ved Dolmer og ved Fuglsang samt ved golfbanen.

Hensigten med de fremtidige byudviklingsområder er at vise, hvor byområdet skal vokse uden for planperioden under hensyn til det åbne lands interesser. Ved udpegning af de fremtidige byudviklingsområder er der lagt vægt på sammenhæng til det eksisterende byområde, rummelighed, udnyttelse af eksisterende infrastruktur og nærhed til kollektiv trafik.

Grenaa Havn

I 2013 tog Grenaa Havn A/S initiativ til at udarbejde en masterplan for Grenaa Havn. Udarbejdelsen af planen er støttet økonomisk af Region Midtjylland og Norddjurs Kommune og er foretaget i samarbejde med Norddjurs Kommune. Med den nye masterplan har region, kommune og havn fået et gennemarbejdet grundlag for fremtidige beslutninger. Ikke alene om havnens udvikling, men også for det store bagland, som på mange måder lever af og med havnen.

Formålet med masterplanen er at kvalificere de beslutninger, som diverse interessenter, myndigheder og andre involverede skal træffe i de kommende år.

En væsentlig del af arbejdet med udviklings- og masterplanen har været at kortlægge og analysere, hvilke typer af erhverv, virksomheder og gods som Grenaa Havn med sin beliggenhed og særlige styrker vil kunne tiltrække i årene frem mod 2030, og hvilke krav der i givet fald vil blive stillet til havnens fysiske planlægning og serviceydelser.

Det omfattende analysearbejde peger på, at havnen besidder en række klare styrker, der med den rette fremadrettede planlægning og udvikling vil kunne udnyttes til at skabe yderligere aktivitet og sikre vækst.

Fire områder indeholder klare erhvervsudviklings- og vækstpotentialer for Grenaa Havn:

• Energi
• Grovvarer
• Pladskrævende erhverv og projektlaster
• Færge- og linjefart.

Masterplanen omhandler ikke alene en udvidelse af selve Grenaa Havn, men belyser også behovet for bagvedliggende erhvervs- og industriområder med god kontakt til havnen og den overordnede infrastruktur.

Af masterplanen fremgår det, at planen tænkes realiseret i etaper, når behovet for nye arealer på henholdsvis havn og industriområder opstår. Generelt gælder det, at frie grunde på eksisterende erhvervs-/industriområde og på eksisterende havn skal anvendes først, og at en kommende udvikling af begge områder skal starte inde fra byen og bevæge sig ud.

Relevante dele af masterplanen indgår i kommuneplanen. Det gælder en mulig udvidelse af industriområdet bag ved havnen, idet masterplanen belyser behovet for et stort erhvervs- og industriområde bag ved havnen med god kontakt til havnen og den overordnede infrastruktur.

Udvidelser af havnen på søterritoriet ligger uden for kommunens område og skal behandles af andre myndigheder.

Typisk skal der i forbindelse med udvidelser vedtages tillæg til kommuneplanen, udarbejdes VVM-redegørelse og miljøredegørelse ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Etapeplan for udvidelse af Grenaa Havn fremgår af masterplan for Grenaa Havn.

Der skal skabes bedre overgange mellem Grenaa Havneby, Havneplads og Grenaa Sydhavn. Fremtidig planlægning af Sydhavnen skal forbedre adgang til Sydhavnen og sammenhæng med Grenaa Havneby.

Studieby

Grenaa har en klar profil som uddannelsesby i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, og kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mulighed for, at denne profil kan styrkes.
I områdefornyelsen i Grenaa midtby er der flere projekter, der understøtter dette, i forbindelse med synliggørelse af studie- og ungdomslivet i bybilledet.

Kolonihaver

Der er ved tidspunktet for udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 udlagt tilstrækkeligt med areal til kolonihaver ved Grenaa i forhold til efterspørgslen. Der er fortsat planlagte arealer til kolonihaver i engene, der ikke er taget i brug. Der er derfor ikke behov for udlægning af nye arealer til formålet.

Afværgeforanstaltninger mod vandstandsstigninger

Dele af Grenaa, som ligger lavt, især områder ved havnen og åen, bliver til tider oversvømmet. Ved en permanent stigning af vandstanden vil disse områder blive mere udsatte. Dette aspekt skal inddrages i planlægningen. Der henvises til redegørelsen herom under afsnittet Klima og energi.

Rekreative områder ved Grenaa

De grønne områder omkring Grenaa ved kysten, åen, kommuneplantagen og engene vest for byen er med til at give Grenaa-området sit særlige præg, og de fungerer som byens rekreative områder.

Engarealerne er dog kun i mindre grad tilgængelige for offentligheden. Det indgår i kommuneplanen, at de skal inddrages mere í borgernes muligheder for friluftsliv. Desuden kan der arbejdes med muligheden for at genskabe Kragsø.

Tidligere lå der en større sø i engene ved Kragsø. Søen er imidlertid tørlagt og omdannet til dyrket mark. Man har hermed mistet et betydende landskabselement. Hvis søen genskabes, vil den kunne være buffer i forbindelse med forhøjet vandstandsstigning i Grenaa.

Samtidig vil naturen blive mere varieret og udvikle et rigere plante- og dyreliv. Da lokaliteten har stor betydning som rasteplads for ande- og vadefugle, vil den biologiske og landskabelige værdi af projektet være meget stor.

Området ved søen vil kunne bidrage til de naturoplevelser, som efterspørges i stigende omfang af borgere og turister. Der er mulighed for at give området større attraktionsværdi ved at bygge fugletårne og anlægge rekreative stier.